DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS
Det nye partner skab blev præsenteret på et pressemøde torsdag morgen. (Arkivfoto.)
Jesper Ernlund Lassen, DK Medier

CIP-profil bliver formand for partnerskab for udvikling af danske erhvervshavne

Christina Grumstrup Sørensen er blevet udpeget som formand for partnerskab for udvikling af danske erhvervshavne. Partnerskabet vil have fokus på at understøtte havnesektoren og komme med anbefalinger, der skal sikre grøn vækst.
27. APR 2023 10.15
Havne
Navne
Politik

Danske havne spiller en afgørende rolle for Danmarks infrastruktur og grønne omstilling. Derfor lancerer regeringen i dag et partnerskab for udvikling af danske erhvervshavne med fokus på grøn vækst og økonomisk bæredygtighed og industri. 

Partnerskabet vil involvere en bred kreds af aktører på tværs af sektorer, som sammen skal kortlægge omstillingsbehov for danske erhvervshavne. Partnerskabet skal komme med anbefalinger til udvikling af havnene på markedsmæssige vilkår ift. bl.a. kommercielle investeringer, som henholdsvis erhvervslivet, kommuner og staten kan benytte sig af. 

- Havnene binder land og vand sammen og spiller en vigtig rolle i den grønne omstilling. Det er her, vi udskiber dele til vindmølleparker, transporterer CO2 til lagring i undergrunden og i en nær fremtid skal kunne fylde grønne brændstoffer i tankene på skibene. Det er alt sammen noget, der bringer os nærmere vores klimamål. Derfor er det vigtigt at sikre hensigtsmæssige rammevilkår for, at havnene kan udvikle sig i en retning, der understøtter dette, siger klima-, energi-, og forsyningsminister Lars Aagaard (M). 

I spidsen for partnerskabet står Christina Grumstrup Sørensen, seniorpartner hos Copenhagen Infrastructure Partners, som netop er blevet udpeget til formandsrollen. 

- Jeg synes, det er en meget vigtig opgave at sikre, at danske erhvervshavne har de optimale betingelser for at stå stærkest muligt til at løse fremtidens behov. Rejsen mod et fossilfrit samfund giver helt unikke muligheder for dansk vækst og beskæftigelse, også for danske havne. Det kræver, at rammerne er tilpasset den fremtidige dagsorden og timing. Jeg ser frem til at bringe mine egne erfaringer i spil, når det handler om at skabe de kommercielle rammer, som er nødvendige for at tiltrække investeringer i store infrastrukturprojekter, siger CIP-profilen om sin nye formandsrolle. 

Partnerskabet skal aflevere sine anbefalinger ultimo 2023/primo 2024.  

amp

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//ptx/artikel/cip-profil-bliver-formand-for-partnerskab-for-udvikling-af-danske-erhvervshavne

GDPR