DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS

CIP indgår samarbejde om ammoniak med Lotte

Den sydkoreanske kemikalievirksomhed Lotte Chemical Corporation og danske Copenhagen Infrastructure Partners (CIP) nye samarbejde vil have fokus på grøn og blå ammoniak.
5. MAR 2024 14.04
Brint
Internationalt
Power-to-X

Med målet om at understøtte industrien for rene ammoniakprojekter har Lotte og CIPs gennem sin Energy Transition Fund tirsdag underskrevet en hensigtserklæring (memorandum of understanding).

Som en del af aftalen er parterne bl.a. enige om at arbejde hen mod at færdiggøre aftaler for forsyning, køb og salg af blå ammoniak til Lotte fra CIP’s St. Charles-projekt i Louisiana og grøn ammoniak fra CIP’s Murchison-projekt i Australien. Det oplyser CIP i en meddelelse.

- Vi tror, at blå og grøn ammoniak vil sameksistere i mange år, mens vi gradvist overgår fra fossil-baseret produktion. Vi ser fortsat betydelige muligheder for begge typer i USA, Europa og Asien. Vi er stolte af dette nye partnerskab med Lotte om udvikling af ammoniakprojekter og afhentning til Sydkorea og betragter det som et vigtigt skridt, der vil kunne åbne yderligere muligheder for vores Energy Transition Fund, siger CIP-partner Søren Toftgaard om det nye samarbejde. 

Udover de mulige aftaler om køb og salg af blå og grøn ammoniak er CIP og Lotte også enige om at indlede diskussioner vedrørende udvikling af og investering i lavkulstofudledende ammoniakprojekter på global basis. De to selskaber har også til hensigt at diskutere potentiel samarbejde om projekter med lavkulstofudledende ammoniakprojekter inden for infrastruktur, bunkring og andre sektorer i forbindelse.

- Vi er begejstrede for at samarbejde med CIP, en global leder inden for greenfield investeringer i vedvarende energi. Med den koreanske regerings stærke politiske støtte til energiovergangen, vil Korea være det hurtigst voksende marked for ren brint og ammoniak. Vi vil tage føringen i at levere bæredygtig ren ammoniak ved at udnytte styrkerne og ekspertisen fra begge selskaber, siger CEO & Head of Hydrogen Business Group hos Lotte Chemical Corporation, JinKoo Hwang.

amp

 

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//ptx/artikel/cip-indgaar-samarbejde-om-ammoniak-med-lotte

GDPR