Indonesien er verdens største kuleksportør og en massiv udleder af drivhusgasser. I 2022 eksporterede det sydøstasiatiske land 450 mio. ton kul, mere end 100 gange Danmarks årlige forbrug. Samtidig afbrændte Indonesien mere end 100 mio. ton kul for at få strøm nok rundt i eget elnet.

Landet har dog som mål at reducere sit CO₂-udslip med op mod en tredjedel inden 2030. Og der er brug for international støtte for at komme nogenlunde tæt på.

Derfor har den danske regering har gennem Danida doneret ti mio. kr. til det første store dansk-indonesiske forskningssamarbejde, som skal lave en analyse af den indonesiske energisektor på tværs af politiske institutioner, energiselskaber, forsyningskæder og lobbyorganisationer.

Forskningsprojektet skal udpege barrierer for, at Indonesien kan få sin grønne omstilling op i fart, det fortæller projektleder og lektor på Copenhagen Business School Peter Gammeltoft i en pressemeddelelse..

- Indonesien er et af de lande, der bliver hårdest ramt af klimaforandringer blandt andet som følge af mange tætbefolkede lavtliggende og kystnære områder. Der er en generel forståelse i Indonesien for de globale udfordringer. Men, der sker bare ikke særlig meget. Vi kan se at mange grønne projekter støder på problemer i implementeringen, siger Peter Gammeltoft.

Indonesien har gode muligheder

Han har allieret sig med en kreds af CBS-kolleger, der beskæftiger sig med økonomisk og teknologisk forandring i vækstøkonomier og deler en interesse for Indonesien, Sydøstasien og Asien. Med klimaforandringer, som den måske mest presserende globale udfordring, rummer Indonesien et paradoks for forskerne. Landet har en økonomisk afhængighed af en forurenende kulindustri, og er samtidig enestående rigt på alternative energikilder såsom sol, vind, vandkraft, biomasse og geotermisk energi.

- Der er gode muligheder for indoneserne på grund af alternative energikilder lige uden for døren, men omstillingen fra kul til vedvarende energi er en omfattende udfordring, fordi den også har vigtige socioøkonomiske konsekvenser f.eks. for bestemte regioner og lokalsamfund, siger Peter Gammeltoft.

Han fortæller, at det i de indledende analyser af energisektoren og samtaler med interessenter hurtigt stod klart, at den største udfordring for grøn omstilling i Indonesien – ud over teknologiske og finansielle forhold – er relateret til governance, altså det institutionelle systems ledelse af energisektoren med arsenalet af politiske beslutninger, lovgivning, styrelser, incitamenter, støtteordninger, krav, sanktioner, alt det som kan vise en vej ud af stilstand til grøn omstilling.

- Landet har tilsluttet sig internationale aftaler om global opvarmning og reduktion af CO₂-udledning og har også udviklet national lovgivning og regulering på området, men alligevel sker der ikke tilsvarende fremskridt. Hvorfor? Det er dét, vi vil analysere i projektet, på både nationalt, internationalt og subnationalt niveau. Ultimativt vil vi også fremsætte anbefalinger til styrkelse af governancesystemet, siger Peter Gammeltoft.

Den danske– og globale – interesse for Indonesien er øget indenfor det sidste årti. Blandt andet har Vestas sat vindmøller op med dansk udviklings- og erhvervsstøtte.

amp

CBS-projekt skal hjælpe Indonesien med omstilling til grøn energi