Historisk. Banebrydende. Kæmpestort. I Californien kan miljøforkæmpere næsten ikke få armene ned af begejstring. Det skyldes, at det torsdag lokal tid blev besluttet, at det skal være slut med diesel- og benzinbiler i den amerikanske delstat fra 2035. Det skriver nyhedsbureauet AFP. Loven er allerede blevet omtalt i avisen The New York Times, som har kaldt den "banebrydende".
Den folkerigeste stat i USA har dermed besluttet, at alle biler i fremtiden skal være udledningsfrie - og altså ikke udlede CO2. Miljøforkæmpere håber, at tiltaget vil sprede sig som ringe i vandet til resten af USA. Salget af fossilbiler til Californiens 40 millioner indbyggere skal gradvist udfases over de næste år, indtil der om 13 år udelukkende vil sælges udledningsfrie biler. Allerede fra 2026 skal 35 procent af alle biler solgt i delstaten være uden CO2-udledning. Fire år senere skal det være 68 procent.
Californien er det største bilmarked i USA. Mange andre stater har traditionelt fulgt i fodsporene, når Californien har indført reguleringer på området. I de seneste år har flere lande i verden indført lovgivning, der skal fremme salget af elbiler. Et af de førende lande er Norge. Her lyder målet, at alle biler i 2025 skal være udledningsfri. I EU er målet 2035.
Californiens elbiltiltag kommer kort tid efter, at den demokratiske regering i sidste uge vedtog en anden stor klimapakke. Biden arbejder på at genopbygge klimapolitisk fokus, efter den tidligere præsident Donald Trump rullede store dele af klimapolitikken tilbage.
amp/ritzau/
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.