Cadeler vinder kontrakt med Ørsted og PGE i Polen
Illustration af Cadeler.

Cadeler vinder kontrakt med Ørsted og PGE i Polen

Vindrederiet har underskrevet en kontrakt med Ørsted og PGE Polska Grupa Energetyczna om installation af møller på Baltica 2-vindmølleprojektet.
21. FEB 2024 15.38

Ørsted og PGE Polska Grupa Energetyczna har tildelt Cadeler en kontrakt om transport og installation af 14 MW Siemens Gamesa-vindmøller som skal udgøre den første fase af vindmølleparken Baltica 2, som de danske og polske virksomheder til sammen vil opføre i den polske del af Østersøen. Det oplyser Cadeler, som tilkendegiver, at man ser kontrakten som en understregelse af virksomheden indtog på det polske marked.

- Vi er meget glade for at fortsætte med at styrke vores tætte partnerskab med Ørsted og indlede et nyt partnerskab med PGE Polska Grupa Energetyczna. Projektet markerer en meget vigtig milepæl for Polen såvel som for Cadeler, da dette understreger Cadelers stærke indtog på det polske marked, siger Mikkel Gleerup, som er CEO for Cadeler.

Vindmølleparken vil blive placeret i den polske del af Østersøen mellem ?eba og Ustka. Afstanden fra de nærmeste vindmøller til kysten vil være mindst 25 km.

Den landinfrastruktur, der er nødvendig for driften af Baltica offshore vindmøllepark, vil blive placeret i Choczewo kommune. Baltica 2 vil have en omtrentlig kapacitet på 1,5 GW.

amp

Hanstholm Havn
Tilmeld dig nyhedsbrevet