DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS

Cadeler-direktør afviser kritik af arbejdsmiljø og ledelsesstil

Adm. direktør i Cadeler, Mikkel Gleerup, afviser anklager om dårlig kultur og manipulation, men erkender for hård tone i pressede perioder.  
12. JUN 2025 8.48
Arbejdsmiljø

I et opslag på LinkedIn reagerer den adm. direktør for Cadeler Mikkel Gleerup på en artikel i Finans, der indeholder alvorlige anklager mod hans ledelsesstil og arbejdsmiljøet i virksomheden.

I opslaget afviser han kritikken og fremhæver, at virksomhedens seneste arbejdspladsvurdering viser gode resultater, og at Arbejdstilsynet ved seneste besøg kun havde én bemærkning om stort arbejdspres.

""Jeg kan ikke genkende det billede, der tegnes – hverken af Cadeler eller af mig. Hvis man har været på vores kontor, kender man fornemmelsen af en imødekommende kultur, rundet af dygtige og passionerede medarbejdere. Vores seneste arbejdspladsvurdering viser gode resultater – selvom vi naturligvis altid har områder, vi arbejder på at forbedre. Ved Arbejdstilsynets seneste besøg fik vi én enkelt bemærkning om stort arbejdspres – ikke overraskende for en virksomhed i hastig vækst," skriver han.

Han erkender dog, at hans ledelsesstil i pressede situationer kan have virket overvældende:

"Jeg kan ikke afvise, at jeg i pressede situationer har talt for direkte eller for hårdt. Hvis det er blevet oplevet som grænseoverskridende, er det mit ansvar – og det er jeg oprigtigt ked af og beklager uforbeholdent", lyder det i opslaget.

Han fortæller desuden, at lignende påstande blev rejst gennem virksomhedens whistleblowerordningen for et år siden, men at en uvildig undersøgelse af "vores Speak-Up-komité, bestyrelse og et eksternt konsulenthus ikke fandt brud på virksomhedens adfærdskodeks eller dårlig kultur".

Afslutningsvis pointerer han, at kritikken gør indtryk på ham, men ikke ændrer ved virksomhedens fokus på at opretholde en sund kultur, hvor medarbejdere trives og udvikles.

"Men jeg står også ved, at vi kan – og skal – udvikle os. Det gælder også mig."

 

amp

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//vindkraft/artikel/cadeler-direktoer-afviser-kritik-af-arbejdsmiljoe-og-ledelsesstil

GDPR