DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS

Brancheforening advarer:
Britisk oliestop vil hæmme omstilling og øge import

Den britiske brancheforening for olie- og gasindustrien Oil & Gas UK (OGUK) er ikke begejstret for regeringens overvejelser om stop for uddeling af nye licenser.
16. MAR 2021 8.28
Gas
Olie
Politik

Danmark var det første land med en større olieproduktion, der  satte en slutdato for sin olieproduktion. Den beslutning ser nu ud at bevæge sig som ringe i Nordsøen.  

Således overvejer den britiske regering både et totalt stop for uddeling af nye olielicenser i Nordsøen, ligesom regeringen også overveje at sætte uddelingen af nye licenser på pause eller at beholde status quo, skriver det britiske medie The Telegraph

Overvejelserne om et stop for uddelingen af nye licenser vækker naturligt nok ikke meget begejstring hos brancheorganisationen OGUK, som mener, man allerede gør meget for at sænke CO2-udledningerne. 

- Den britiske olie- og gasindustri anerkender, at der er behov for forandring. Branchen var en af de første sektorer, der forpligtede sig til at være en udledningsneutral i 2050. Branchen har også sat mål om at halvere sine emissioner inden 2030, lyder det i en udtalelse, som foreningen har udsendt som svar på artiklen i The Telegraph.

Foreningen mener, at på trods at at der kommer flere grønne energikilder fortsat vil være brug for olie og gas mange år ud i fremtiden. 

- Vi kan støtte energiomstillingen ved at levere den olie og gas, som Storbritannien vil have brug for mange år fremadrettet, imens vi samtidig begrænser vores miljøpåvirkning. Enhver begrænsning af licenserne risikerer at hæmme Storbritanniens omstilling til at blive udledningsneutral, ligesom det vil skade den britiske forsyningskæde, øge energiimporten og udflytte britiske jobs og færdigheder til andre lande, lyder bekymringen fra OGUK.

Den britiske olie- og gasindustri beskæftiger cirka 270.000 personer. Mere end 30 pct. af Storbritanniens elektricitet kommer i dag fra gasværker, og knap 45 pct. af landets totale energiforbrug bliver dækket af olie og gas.

amp

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//havenergi/artikel/britisk-oliestop-vil-haemme-omstilling-og-oege-import

GDPR