
Pres fra både Kina og USA, men i høj grad også andre EU-lande, gør dansk støtte helt essentiel, hvis f.eks. elektrolyseanlæg og brændselsceller for alvor skal industrialiseres i Danmark. Det tilkendegiver Brintbranchen, som er hovedorganisationen for brint og PtX i Danmark, i en pressemeddelelse udsendt som reaktion på regeringens udspil, som vil afsætte én mia. kr. i 2024 til støtte til grøn, dansk industriproduktion.
- Vi oplever, når det gælder brintteknologier som elektrolyse og brændselsceller, at der bliver givet massiv statsstøtte til vores konkurrenter rundt om i verden. Det sker i særdeleshed i Kina, men også i USA og i adskillige EU-lande, hvor f.eks. Tyskland, Frankrig og Italien støtter brintindustrien direkte. Det har skabt et skævt og urimeligt konkurrencebillede, der har sat grønne, danske virksomheder under hårdt pres. Så det er godt, at regeringen nu gør noget aktivt”, udtaler Tejs Laustsen Jensen, direktør i Brintbranchen.
Regeringen har i første omgang afsat én milliard kroner til støtten, men åbner også for at beløbet evt. kan hæves. Det forventer Brintbranchen bliver nødvendigt, men opfordrer samtidig til at tage andre redskaber i brug i samspil med statsstøtten.
- En milliard er en god start, og der er grund til at rose regeringen for at lytte til industrien, og gå aktivt ind i kampen for at sikre både grøn omstilling, nye arbejdspladser og eksport. Det er et vigtigt signal og en betydelig investering. Men realistisk bliver der på sigt nok brug for flere penge, og det er vigtigt, at den endelige ordning udformes under hensyntagen til at andre EU-lande bl.a. tilbyder meget høje tilskudsprocenter. For det handler om teknologierne bag fremtidens globale grønne energiforsyning, der både skal løse klima-, energi- og forsyningskriser, så det er en skarp konkurrence vi er inde i, og den er værd at investere i, siger Tejs Laustsen Jensen.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.