Det er godt, at Danmark med dagens aftale om finansieringsrammen nu endelig tager næste skridt mod etableringen af en brintinfrastruktur. Det er et helt centralt skridt for den videre grønne omstilling. Men samtidig bekymrer det Brintbranchen, at aftalens præmisser risikerer at gøre etablering af infrastrukturen svær. Sådan skriver Brintbranchen i en pressemeddelelse.

- Det er positivt, at der er bred politisk opbakning til dagens aftale om brintinfrastruktur. For brintinfrastruktur er en afgørende forudsætning for Danmarks rolle som VE-stormagt og som storproducent af grønne brændstoffer. Så det er en vigtig dag for den grønne omstilling. Men aftalen er desværre meget stram, og den fastsætter, at staten kun er villig til at tage en begrænset del af ansvaret for finansieringen. Set i lyset af de politisk fastsatte ambitioner og potentialet på PtX området, havde det været naturligt med en større statslig investeringsvilje, også set i sammenligning med fx CCS, og med hvordan man i andre lande, som fx. Nederlandene, direkte investerer i brintinfrastruktur fra statens side. Det kan gøre den videre proces frem mod den brintinfrastruktur, alle er enige om, Danmark har brug for, svær, siger Tejs Laustsen Jensen, der er direktør i Brintbranchen

Betingelserne kan begrænse både brint og vind

Brintbranchen understreger, at den danske brintindustri naturligvis skal og vil påtage sig et ansvar for den kommende infrastruktur, men at risikodelingen mellem branchen og staten er skæv.

- Det er vigtigt at understrege, at den danske brintinfrastruktur betales af brugerne selv. Derfor er det også ærgerligt, at risikodelingen mellem branchen og staten er endt som den er. Fx kan kapacitetskravet, hvor brintproducenter på forhånd skal give et brugertilsagn på 1,4GW blive en hæmsko for udviklingen. Det kan have en negativ indflydelse på ikke bare brintproduktion, men også potentielt havvindsudbygningen, siger Tejs Laustsen Jensen og uddyber:

- Det handler ikke om, at industrien ikke kan levere 1,4GW, men et brugertilsagn på det niveau risikerer at skabe en gensidig lock-in effekt mellem brint og især havvind. Der er et klart gensidigt afhængighedsforhold mellem brint- og VE-udbygningen, og kapacitetskravet kan betyde, at risikoen for det enkelte projekt bliver for høj, siger Tejs Laustsen Jensen.

Behov for regional infrastruktur

Brintbranchen påpeger også, at aftalen alene omhandler finansieringen af det overordnede brintnet, den såkaldte backbone med forbindelse til Tyskland, og ikke en regional dansk infrastruktur.

- Vi har også behov for regional infrastruktur, bl.a. i Nord- og Vestjylland, både af hensyn til klima og lokal erhvervsudvikling. Det er afgørende, at vi kommer videre med også denne del hurtigt, siger Tejs Laustsen Jensen.

Den kommende tid bliver afgørende for, hvor stærkt et kraftcenter Danmark kan blive på brint og PtX:

- Nu må vi hurtigst muligt søge en afklaring af udeståenderne på den regionale infrastruktur, og samtidig i et tæt samarbejde mellem branchen og Energinet skabe det bedst mulige rum for at processen med backbone kan bevæge sig fremad under de vilkår, aftalen stiller op, slutter Tejs Laustsen Jensen.

Brintbranchen: Aftale om brint-infrastruktur er vigtig, men noget bekymrende