
Den grønne erhvervsorganisation Green Power Denmark afholdt torsdag sit årlige topmøde i Bella Arena i København. Topmødet var det første af sin slags efter organisationen blev dannet sidste år.
I forbindelse med topmødet uddelte Green Power Denmark også for første gang prisen "Green Power Prisen", som er sat i verden til at hylde dem, der tør træffe modige beslutninger og gøre en forskel i den grønne omstilling. Dem, der kigger på, hvordan man laver morgendagens energisystem og træffer beslutninger, der er med til at elektrificere Danmark.
I år faldt valget på Crossbridge Energy og Everfuel for deres fælles HySynergy-projekt, oplyser Green Power Denmark i en meddelelse.
I HySynergy-projektet arbejder Crossbridge Energy og Everfuel sammen om at skabe fremtidens grønne brændstoffer. Projektet har base i Fredericia, hvor de har bygget en af Europas største brintfabrikker med en forventet daglig produktion på 8 ton grøn brint i første halvdel af 2023.
Projektet understøtter elektrificering gennem elektrolyseanlæg og flydende brændstoffer i sektorer, hvor den direkte elektrificering ikke er umiddelbart mulig.
"Et klasse eksempel på en modig beslutning"
- Stort tillykke til Crossbridge Energy og Everful. HySynergy-projektet fortjener i den grad Green Power Prisen. De har vist stort mod ved at gå forrest og investere i fremtidens grønne brændstoffer. Projektet er med til at bane vejen for, at Danmark kan blive et Power-to-X-foregangsland, siger Kristian Jensen, adm. direktør i Green Power Denmark og fortsætter:
- Nu står en af verdens største brintproduktioner i Fredericia. Det er i den grad medvirkende til elektrificeringen af det danske samfund. Projektet er et klasseeksempel på en modig beslutning, der for alvor sætter fart på den grønne omstilling og er med til at skabe morgendagens energisystem.
Med prisen fulgte en statuette og 30.000 kroner til et grønt formål. Prisvinderen har valgt at donere de 30.000 kroner til Triangle Energy Alliance, hvor midlerne øremærkes oplysningstiltag for 6. klassetrin i Trekantområdet omkring de mange grønne tiltag i området.
Udover Crossbridge Energy og Everful var også GreenLab Skive og DOT nomineret til prisen.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.