
Det britiske energiselskab Bp har gjort et nyt olie- og gasfund ved Bumerangue-prospektet ud for Brasiliens kyst. Brønden 1-BP-13-SPS blev boret i Santos-bassinet, 404 km fra Rio de Janeiro, i en vanddybde på 2.372 meter. Den nåede en samlet dybde på 5.855 meter og ramte en cirka 500 meter tyk hydrokarbonkolonne i et præ-salt karbonatreservoir med et areal på over 300 kvadratkilometer, oplyser Bp.
Foreløbige analyser fra boreplatformen viser forhøjede niveauer af kuldioxid, og der skal nu foretages laboratorieanalyser for nærmere at karakterisere reservoir og væsker. Yderligere vurderingsaktiviteter planlægges, afhængigt af myndighedsgodkendelse. Fundet er bp’s tiende i 2025 og føjer sig til en række opdagelser i blandt andet Trinidad, Egypten, USA, Libyen, Brasilien, Namibia og Angola.
- Vi er glade for at kunne annoncere dette betydelige fund i Bumerangue, Bp’s største i 25 år. Det er endnu en succes i, hvad der indtil videre har været et enestående år for vores efterforskningsteam, og det understreger vores ambition om at styrke vores upstream-forretning. Brasilien er et vigtigt land for bp, og vores mål er at undersøge muligheden for at etablere et betydeligt og fordelagtigt produktionshub i landet, siger Gordon Birrell, der er EVP, production & operations i Bp.
Bp ejer 100 pct. af blokken, mens Pré-Sal Petróleo S.A. er kontraktforvalter. Blokken blev sikret i december 2022 under ANP’s første runde af Open Acreage for produktion.
Bp planlægger at øge sin globale upstream-produktion til 2,3-2,5 mio. tønder olieækvivalenter om dagen i 2030 med mulighed for yderligere stigning frem mod 2035.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.