Blue Water skriver historisk stor kontrakt med Vestas
Blue Water og Vestas udvider bl.a. samarbejdet på Esbjerg Havn. (Arkivfoto.)
Foto: Esbjerg Havn

Blue Water skriver historisk stor kontrakt med Vestas

Kontrakt omhandler håndtering af vindkomponenter på i Esbjerg og Cuxhaven.
14. MAR 2023 12.50

Vestas og Blue Water har arbejdet sammen på globale vindprojekter gennem mange år.

Men den fem år lange kontrakt, som virksomhederne netop har indgået om håndtering af vindkomponenter på Blue Water terminalerne Esbjerg og Blue Water BREB terminalerne i Cuxhaven i Tyskland, er den største til dato. Det oplyser Blue Water Shipping i en pressemeddelelse. Virksomheden oplyser dog ikke kontraktens økonomiske ramme.

- At Vestas betror os denne vigtige opgave, er en tillidserklæring, som vi er stolte af. Blue Water har været med fra vindindustriens spæde start, og vores kollegaer ude på havnene og terminalerne er med stor erfaring klædt godt på til at løse opgaven sikkert og effektivt og samtidig bidrage til den grønne omstilling, siger Brian Sørensen, Global Category Head, Wind and Port Service, Blue Water.

Aftalen dækker terminalhåndtering af de tunge vindmøllekomponenter, stevedoring, oplagring og service i en 5-årig periode på alle Vestas’ komponenter, som udskibes til og fra hele verden via Esbjerg og Cuxhaven.

Blue Water og især teamet for Port Service har stort fokus på sikkerhed og kvalitet i arbejdet gennem kontinuerlig træning og uddannelse. Derfor er antallet af skader på gods og personale minimale, og Blue Waters løsninger indenfor vindlogistik lever op til de højeste internationale krav og standarder.

Disse kvaliteter har bl.a. været tungtvejende årsager til, at Vestas har valgt at udvide samarbejdet med Blue Water

- Vi glæder os til at fortsætte det gode samarbejde, vi allerede har i dag med Blue Water. Sikkerhed og Kvalitet er Vestas prioritet, og hos Blue Water er vi overbeviste om at vi får den rigtige løsning, og vi ser frem til at fortsætte og udvide samarbejdet fremadrettet, siger Torben Andersen, Head Transport Procurement, Vestas.

amp

Hanstholm Havn
Tilmeld dig nyhedsbrevet