Port of Aalborg tager nu første skridt i endnu en indsats for at øge sikkerheds- og sikringsniveauet på hele Port of Aalborgs havneområde. Denne gang gælder det Bladt Industries terminal på Østhavnen, som i løbet af sommeren lukkes helt af for uvedkommende.
- Hos både Bladt Industries og os selv har der længe været et ønske om at skærpe både sikkerheden og sikringen. Havneområdet, som inkluderer Bladts produktionsområde, har siden 2004 været en del af havnens sikrede område, men adgangen til området ønskes nu yderligere skærpet, så det efterhånden ligner det, vi kender fra fx lufthavne, fortæller havnekaptajn hos Port of Aalborg, Claus Rosenbeck.
Bladt Industries er blandt verdens førende leverandører af havvindmøllefundamenter og råder over både administrationsbygning, fabriks- og lagerhaller samt kajfaciliteter på Østhavnen. Nu lukkes området helt af i fællesskab med Port of Aalborg, der ejer faciliteterne.
- Bladt Industries ligger allerede i det såkaldte ISPS-område, der er en international sikkerhedsbekendtgørelse til beskyttelse af skibstrafik. Nu lukker vi det hele af permanent, og det tidligere bomanlæg erstattes med et spritnyt portsystem for ind- og udregistrering, siger Claus Rosenbeck.
Arbejdet med sikringen af terminalen ved Bladt Industries er blot ét af flere indsatsområder, Port of Aalborg har igangsat gennem de senere år for at forbedre sikkerheden. Det sker som led i fortsat at kunne imødekomme de stigende krav til sikring af havnefaciliteter.
Styrkelsen af sikkerhedsniveauet i ISPS-området ved Bladt Industries er første etape på Østhavnen, hvorefter arbejdet begynder med de resterende faciliteter på havnen med bulkterminalen som næste etape.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.