Markedet for offshore vind er i kraftig vækst i disse år, og det kan mærkes hos en af de førende leverandør af havvindmøllefundamenter, Bladt Industries.
For nylig underskrev Bladt Industries en stor kontrakt med det amerikanske energiselskab Dominion Energy om leveringen af 176 overgangsstykker (TP'er) til Coastal Virginia Offshore Wind, der bliver USA's største havvindmøllepark.
Det er til dato den største ordre af sin slags for virksomheden. Ifølge CEO i Bladt Industries, Anders Søe-Jensen, har de mange ordre i 2021 rykket selskabet op i en ny liga.
- Man kan roligt sige, at vi for alvor er rykket op i Superligaen og har sparket døren ind til det amerikanske marked, siger han i et interview på Port of Aalborgs hjemmeside. Han fortsætter:
- Vi har ét fokusområde og kun ét: at understøtte den grønne omstilling via offshore vind, og denne ordre er en stor blåstempling af det, vi kan. Coastal Virginia Offshore Wind kommer til at levere mere strøm end de 14 danske havvindmølleparker, vi har i dag, til sammen, og det siger alt om projektets størrelse og grønne perspektiver.
Udover de amerikanske ordre har Bladt Industries for nyligt også tegnet kontrakt med energiselskabet Vattenfall om levering af 21 overgangsstykker til Vesterhav Nord og 20 overgangsstykker til Vesterhav Syd.
- Alt i alt betyder det blandt andet, at vores ordrebog på vores fabrik i Aalborg stort set er fyldt indtil midten af 2025. I første omgang sikrer det jo beskæftigelse til vores 450 dygtige medarbejdere i Aalborg i de næste tre et halvt år, og det er rigtig positivt. Samtidigt tror vi inderligt på, at vores høje aktivitetsniveau også vil føre til nyansættelser, siger Anders Søe-Jensen.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.