DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS
Lånet på EUR 27,5 millioner (DKK 205 mio.) er støttet af EU’s InvestEU-program og ydes under NIB’s InvestEU Framework Operation om Clean Energy Transition.

BioCirc får millionlån fra NIB til CO2-fangst og lagring i Danmark

Projektet skal fjerne 130.000 tons CO2 årligt og er første af sin slags støttet af NIB i Danmark.  
9. JUL 2025 10.18
Carbon Capture & Storage
Økonomi

Den danske bioenergivirksomhed BioCirc har sikret sig et 9-årigt lån på 205 mio. kr. fra Den Nordiske Investeringsbank (NIB) til opførelse af infrastruktur til opsamling, nedkøling og transport af flydende CO2 på sine biogasanlæg. Det skriver BioCirc Group.

Lånet på 27,5 mio. euro (205 mio. kr.) er støttet af EU’s InvestEU-program og ydes under NIB’s InvestEU Framework Operation om Clean Energy Transition. Det skal gøre det muligt at opsamle CO2 fra biogasproduktion og transportere den til Project Greensand, hvor den lagres under havbunden i Nordsøen. Dermed undgås udledning til atmosfæren.

- Vi er begejstrede for, at NIB har valgt at finansiere vores projekt til fangst og lagring af CO2, som er godt undervejs til at fjerne CO2 fra atmosfæren fra 2026. I BioCirc bygger og driver vi cirkulære bioenergianlæg, der fremstiller forskellige typer af grøn energi og skaber aktivitet i landdistrikterne. Det er en kapitalintensiv forretningsmodel, og derfor er samarbejdet med professionelle finansielle partnere som NIB, der deler vores grønne formål, afgørende, siger Bertel Maigaard, der er Group CEO i BioCirc.

Projektet er det første i Danmark, der får InvestEU-finansiering via NIB, og forventes at kunne fjerne mindst 130.000 tons CO2 om året.

- Dette er NIB's første lån til projektfinansiering af teknologi til CO?-fangst og -lagring. Projektet har til formål at fjerne kuldioxid permanent fra atmosfæren i overensstemmelse med NIB’s mission. Det er også vores første InvestEU-lån i Danmark, og det bidrager til landets fremgang mod CO2-neutralitet, siger André Küüsvek, President og CEO for NIB.

amp
 
 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//ccs/artikel/biocirc-faar-millionlaan-fra-nib-til-co-sub-2-sub-fangst-og-lagring-i-danmark

GDPR