DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS
USA's præsident, Joe Biden, har forsøgt at sende så megen støtte til Ukraine og landets præsident, Volodymyr Zelenskyj, før magten i USA skifter den 20. januar. (Arkivfoto). - Foto: Presidential Office Of Ukraine/Ritzau Scanpix

Biden tror på at nye amerikanske og britiske sanktioner mod russisk energi kan hjælpe Ukraine

På vej ud af Det Hvide Hus udtaler Biden, at Ukraine med hjælp fra Vesten kan vinde krigen mod Rusland.  
13. JAN 2025 11.55
Energi
Gas
Internationalt
Olie
Sikkerhed

Der er "en reel chance for, at Ukraine kan sejre" i krigen mod Rusland, hvis landet fortsat får den vestlige støtte, som Biden-administrationen har sat et eksempel for. Det siger USA's præsident, Joe Biden, til journalister i Det Hvide Hus, omtrent ti dage inden Donald Trump overtager embedet.

- Putin står i en svær situation lige nu, og jeg synes, det er meget vigtigt, at han ikke får noget spillerum til at fortsætte med at gøre de forfærdelige ting, som han bliver ved med at gøre, siger han.

Putins svære position skyldes ifølge den afgående præsident blandt andet, at USA og Storbritannien fredag indførte omfattende sanktioner mod Ruslands energisektor. Det gælder blandt andre oliegiganten Gazprom Neft.

Også Storbritannien mener, at sanktionerne presser Rusland, siger udenrigsminister David Lammy i en udtalelse.

- At gå efter russiske olieselskaber vil dræne Ruslands krigskasse, og hver rubel, vi tager fra Putins hænder, er med til at redde ukrainske liv, siger han.

Biden talte med den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, fredag. Her takkede Zelenskyj Biden for USA's "urokkelige støtte", skriver Zelenskyj på X.

Den afgående præsident har forsøgt at sende så megen støtte til Ukraine som muligt, før han forlader embedet. Det frygtes, at republikanerne vil skære kraftigt ned på støtten. Biden-administrationen annoncerede næsten seks milliarder dollar i ny militær og økonomisk bistand sidste måned.

Trump hævder, at han kan løse konflikten mellem Ukraine og Rusland på "24 timer", når han træder til, hvilket har skabt frygt for, at Ukraine er nødt til at opgive landområder til gengæld for fred.

Ruslands rykkede sidste år yderligere frem i Ukraine, fordi den overbelastede og udmattede ukrainske hær er ved at løbe tør for arbejdskraft.


/ritzau/AFP

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//solenergi/artikel/biden-tror-paa-at-nye-amerikanske-og-britiske-sanktioner-mod-russisk-energi-kan-hjaelpe-ukraine

GDPR