DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS
Pr-foto.
Better Energy

Better Energy skal levere grøn energi til Everfuels PtX-anlæg med ny solcellepark

Everfuel vil skabe et dansk knudepunkt for grøn brændstofproduktion i Holstebro Kommune. Better Energy skal levere strømmen til projektet med nye solcellepark.
22. FEB 2023 9.52
Energi
Power-to-X
Solceller

En ny solcellepark, som opføres af Better Energy i Holstebro Kommune, skal levere strøm til Everfuels planlagte PtX-anlæg i samme kommune. Det oplyser parterne i en pressemeddelelse.

Everfuel er i Holstebro ved at bygge et dansk knudepunkt for grøn brændstofproduktion. Sammen med lokale industrivirksomheder og forsyningsselskaber skal grøn strøm omdannes til brint.

Det er dette projekt, som Better Energy skal forsyne med strøm via et solcelleanlæg ved Tvis, hvis projektet bliver godkendt af kommunen. Den foreslåede solcellepark ligger placeret mellem to højspændingsledninger og der kan potentielt anlægges en direkte linje fra parken til Everfuels brintproduktion.

- Det har aldrig været vigtigere med uafhængig energiforsyning end det er i dag. Potentialet for udvikling af PtX i Holstebro er enormt, men betingelsen for at det lykkes er selvsagt, at der er adgang til lokalproduceret grøn strøm. Derfor har en solcellepark ved Tvis også afgørende betydning for projektets succes. siger Jacob Krogsgaard, CEO i Everfuel.

Mulighed for lokalt energifællesskab

Energiselskabet Better Energy har allerede forsøgt at afdække mulige nye naturmæssige og rekreative tiltag, der kan sammentænkes med en ny solcellepark. Hensigten er, at solcelleparken på nogle områder kan understøtte Tvis landsbystrategi og bidrage til kommunens klimatilpasning.

- Sammen med en række lokale lodsejere har vi afsøgt mulighederne for en ny solcellepark, og på nuværende tidspunkt lader det til, at det kan lykkes at få naturhensyn, klimahensyn og lokale hensyn til at gå op i en højere enhed. Der er skabt et rigtig godt udgangspunkt for at inddrage naboer, borgere, Tvis Borgerforening og andre interesserede i den egentlige ideudvikling, siger Esben Billeskov.

Han understreger, at energiselskabet er ved at afsøge mulighederne for at etablere et lokalt energifællesskab blandt naboerne, så de også kan drage gavn af den grønne elproduktion.

Better Energy har den 14. februar ansøgt Holstebro Kommune om etablering af solcelleparken.

amp

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//ptx/artikel/better-energy-skal-levere-groen-energi-til-everfuels-ptx-anlaeg-med-ny-solcellepark

GDPR