DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS
Illustration af den nye testbænk.
R&D Test Systems

Belgisk vindmøllevirksomhed bestiller 'den kraftigste testbænk i vindkraftindustrien' hos dansk virk

R&D Test Systems har vundet en ordre på at levere den kraftigste end-of-line-testbænk til ZF Wind Power.
26. APR 2023 15.15
Ordre
Produktion
Research & Development

Den danske leverandør af af testsystemer til vindmøller R&D Test Systems har modtaget en ordre fra ZF Wind Power, der producerer gearkasser til vindmøller, på udvikling og levering af en ny end-of-line-testbænk. Det oplyser R&D Test Systems i en meddelelse

Testbænken skal ifølge den danske producent bruges til at verificere systemfunktionaliteten på producerede powertrains, herunder gearkassen, generatoren og hovedaksel-lejearrangementet, før de sendes videre til OEM'erne. Med R&D Test Systems' automatiserede ledarmskobling koncept vil monteringstiden pr. enhed være reduceret med op til 90 pct., hvilket gør det muligt at teste to powertrains om dagen. De endelige tests udføres, før powertrain-enheden forlader fabrikken, og dermed sikrer end-of-line-testbænken slutproduktets kvalitet og ydeevne.

- En end-of-line-testcyklus kontrollerer systemets funktion under belastning ved at teste hydraulikken, sensorforbindelser samt gearenes kontaktmønstre og ved også at kontrollere smøring, temperatur, tryk samt støj- og vibrationsniveauer, forklarer Martin Knops, der er chief technology pfficer (CTO) hos ZF Wind Power.

Kraftigste testbænk i vindkraftindustrien

Testbænken til ZF Wind Power udfører vindbelastningstests og drives af den mere end 15 MW store motor med et drejningsmoment på 18 MNm, hvilket gør det muligt at teste enheden ved ekstreme høje belastningsniveauer. Kranen, der er valgt til testbænken, kan løfte op til 300 tons og vil løfte og placere offshore powertrains præcist i testbænken, hvis højeste punkt måler seks meter over jorden. Tre automatiserede hydrauliksystemer sætter derefter powertrain-enheden på plads ved hjælp af ledarmskoblingen, hvorved testmotoren forbindes til powertrain-enheden.

- Gearkassen er en af de mest komplekse dele i en vindmølle pga. de mange dynamiske undersystemer, der interagerer. Det komplette powertrain kræver derfor en række endelige højbelastningstests, før det tages i brug. Efter vores opfattelse vil denne testbænk, når den først er oppe at køre, være den kraftigste testbænk i vindkraftindustrien, forklarer Peter Winther, der er key account manager hos R&D Test Systems.

Anden ordre fra ZF Wind Powers på kort tid

End-of-line-testbænken vil blive leveret til ZF Wind Powers produktionsfabrik i Lommel i Belgien i efteråret 2023. I begyndelsen af 2022 blev R&D Test Systems også udvalgt til at levere en 30 MW-valideringstestbænk til ZF Wind Powers Test & Prototype Center på samme site.

- Vi er utrolig glade for at have fået denne opfølgende kontrakt og indgå i et samarbejde med ZF Wind Power om to af de kraftigste testbænke. Dette er en anerkendelse af vores kompetencer inden for udvikling af testsystemer til testning af high-power havvindmøller både på produktions- og prototypeniveau, siger Peter Ulrikkeholm, der er CEO for R&D Test Systems.

amp

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//vindkraft/artikel/belgisk-vindmoellevirksomhed-bestiller-den-kraftigste-testbaenk-i-vindkraftindustrien-hos-dansk-virk

GDPR