BCG skal hjælpe Ørsted ud af krisen

KORT NYT15. NOV 2023 14.23

Det er hårde tider for Ørsted. Energiselskabet har mistet over halvdelen af sin værdi den seneste år bl.a. som følge af store nedskrivningen på projekter i USA. Som følge af denne krise er selskabet i gang med at revurdere sin investeringsplan og langsigtede mål. Som et led i denne proces har Ørsted hyret det internationalt anerkendte konsulenthus Boston Consulting Group (BCG). Det skriver Børsen

"Som vi meldte ud i forbindelse med vores regnskab tidligere på måneden, har vi i lyset af den udfordrede amerikanske portefølje og de nuværende markedsforhold iværksat adskillige tiltag for at sikre vores kapitalstruktur og rating samt for at forbedre vores konkurrenceevne og værdiskabelse. Boston Consulting Group er ekstern rådgiver på en del af det arbejde", skriver Ørsteds kommunikationschef, Martin Barlebo, i et mailsvar til Børsen.

Hverken Ørsted eller BCG vil oplyse hvilke dele af arbejdet som konsulenthuset konkret skal hjælpe Ørsted med. Aktieanalysechef hos Sydbank, Jacob Pedersen, er ikke overrasket over, at Ørsted har søgt hjælp hos et konsulenthus, men kalder det "stærkt bevis på, at problemerne stikker relativt dybt" i Ørsted. 

 

amp

Hanstholm Havn
Tilmeld dig nyhedsbrevet