DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS
DK BESS
"Med løfterne gør vi det tydeligt, hvem vi er, og hvilke opgaver vi tager ansvar for," siger Carsten Höegh Christiansen, der er adm. direktør i AURA.
Aura

Aura lancerer andelshaverstrategi med løfter til kunder, samfund og andelshavere

Den nye strategi skal styrke andelshavernes indflydelse, gøre kundeløsninger enklere og sætte retning for Auras arbejde med lokal værdiskabelse og grøn omstilling.
15. APR 2026 11.55
Demokrati
Erhverv

Aura har lanceret en ny andelshaverstrategi, der samler en række løfter til samfundet, kunderne og andelshaverne. Strategien skal blandt andet gøre det lettere at være kunde, styrke andelsdemokratiet og understøtte udviklingen af grønne og bæredygtige løsninger. Det oplyser den østjyske energi- og fiberkoncern i en pressemeddelelse.

Ifølge Aura er strategien den første af sin slags og skal sætte retning for Auras værdiskabelse fremover. 

Strategien rummer også løfter om fortsat udbygning af kritisk energi- og digital infrastruktur med høj leveringssikkerhed. Samtidig vil Aura styrke andelshavernes indflydelse og tilknytning, ligesom der lægges op til finansielle fordele til andelshaverne. Over for kunderne vil Aura udvikle mere brugervenlige digitale løsninger, tilbyde konkurrencedygtige vilkår og skabe bedre muligheder for at vælge grønne og bæredygtige løsninger.

- Med løfterne gør vi det tydeligt, hvem vi er, og hvilke opgaver vi tager ansvar for. Vores andelshavere og lokalsamfundet er fundamentet for Aura, og gennem gode kundeoplevelser, høj service og relevante løsninger omsætter vi vores ambitioner til konkret værdi i hverdagen, siger Carsten Höegh Christiansen, der er adm. direktør i Aura.

Arbejdet med strategien har ifølge Aura stået på i ni måneder og var den første store opgave for det repræsentantskab, der tiltrådte i december 2024. Strategien er blevet til gennem workshops, temadage og seminarer og er efterfølgende godkendt med enstemmig opbakning i repræsentantskabet.

amp

Auras løfter:

Til samfundet:
• Vi leverer kritisk infrastruktur
• Vi understøtter den grønne omstilling
• Vi driver en sund forretning og udvikler andelsmodellen

Til andelshaverne:
• Vi sikrer demokratisk indflydelse
• Vi støtter dit nærmiljø
• Vi giver finansielle fordele

Til kunderne:
• Vi gør det nemt at være kunde
• Vi gør det nemt at vælge grønt og bæredygtigt
• Vi sikrer gode priser og god service

Kilde: Aura

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//vindkraft/artikel/aura-lancerer-andelshaverstrategi-med-loefter-til-kunder-samfund-og-andelshavere

GDPR