
Argo er nu et skridt tættere på at etablere et CO2-fangstanlæg, der skal opsamle CO2 fra affaldsenergianlægget i Roskilde og forhindre, at det bidrager til den globale opvarmning. Det oplyser det fælleskommunale affalds- og energiselskab i en pressemeddelelse.
Ejerkommunernes har således besluttet at støtte op om projektet og dermed fortsætte udviklingen, som markerer en vigtig milepæl i arbejdet med at reducere affaldsenergianlæggets CO2-udledning.
- CO2-fangst er en central teknologi i arbejdet med at reducere klimabelastningen fra energiudnyttelse af restaffald. Derfor er vi glade for, at vores ejerkommuner støtter op om forarbejdet, så vi kan fortsætte den gode dialog om projektets videre udvikling, siger Argos bestyrelsesformand og borgmester i Roskilde Tomas Breddam (S).
Behov for statslig støtte
I Argos strategi er fastsat et mål om CO2-neutral affaldsenergi i 2030. Et mål som kun kan lykkes med CO2-fangst, da Argos affaldsenergianlæg i Roskilde står for 0,5 pct. af Danmarks samlede CO2-udslip. For at realisere projektet vil Argo søge midler fra en statslig pulje på 28 mia. kr., der er afsat til at udvikle og etablere fangstanlæg og lagringsmuligheder. Ansøgningen forventes behandlet i 2026, og hvis Argo modtager støtte, skal den første CO2 fanges senest ved udgangen af 2029
- Jeg er glad for, at vi kan arbejde videre med projektet. Men før vores ejerkommuner kan træffe endelig beslutning, skal vi sammen sikre en både økonomisk og miljømæssig forsvarlig model. Det samarbejde ser jeg derfor frem til at fortsætte, siger Argos direktør, Trine Lindegaard Holmberg.
Argo er et fælleskommunalt affalds- og energiselskab, som er ejet af Greve, Holbæk, Kalundborg, Køge, Lejre, Odsherred, Roskilde, Solrød og Stevns Kommune med tilsammen cirka 438.000 borgere og 34.000 virksomheder.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.