DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS
I fremtiden bliver der bedre plads til vindmølletransporter på Rute 15 mellem Herning og Ringkøbing.(Arkivfoto.)
Henning Bagger/BAG/Ritzau Scanpix

Anlægslov vedtaget: Endeligt grønt lys til vigtig vindmøllekorridor

Med den endelige vedtagelse af anlægsloven er der nu sikkerhed omkring finansieringen for udvidelsen af Rute 15 fra Ringkøbing til Herning, som udgør en vigtig transportlinje for bl.a. Vestas' fabrikker i og omkring Ringkøbing. 
1. DEC 2023 11.25
Politik
Transport
Økonomi

En udvidelse af Rute 15 fra Ringkøbing til Herning har længe været ønskelisten i vindmøllebranchen, og de oktober, blev det meldt ud at forligskredsen bag Infrastrukturplan 2035 havde fundet 203 mio. kr. ekstra til at udbygge Rute 15 til en såkaldt 2+1-vej helt til Ringkøbing. Penge som der ikke i første omgang var en del af forliget for infratrukturplanen, da udvidelsen af ruten oprindeligt kun løb til Herning.

Fredag har Folketinget så tredjebehandlet og vedtaget en anlægslov, og dermed er pengene endeligt på vej til udvidelsen af vejen hele vejen til Ringkøbing. Det er en udvidelse, som bl.a. er vigtig for Vestas fabrikker i området. Faktisk kunne en manglende udvidelse få betydning for selskabets tilstedeværelse i området, tilkendegav produktionsdirektør i Vestas, Tommy Rahbek Nielsen inden forhandlingerne om Infrastrukturplan 2035 gik i gang i 2021.

- Hvis ikke vi kan få medarbejdere ind, og hvis vi ikke kan få stumper ind, så bliver det svært at køre produktionen her i Ringkøbing fremadrettet, siger han den gang.

 I Vejdirektoratet glæder man sig over at projektet nu formelt set kan begynde med den anlægslov, som netop er vedtaget i Folketinget.

- Anlægsloven giver os nu endeligt grønt lys til at komme i gang med projektet, som skal sikre et bedre flow på strækningen end det er tilfældet i dag samtidig med at trafiksikkerheden på og omkring strækningen også forbedres. Allerede i begyndelsen af 2024 tager vi hul på det indledende arbejde ude på strækningen, og efter planen er vi færdige i slutningen af 2028, siger Shahriar Honar, der er Vejdirektoratets projektleder på projektet, i en pressemeddelelse. 

Projektet, der har en ramme på 1.120 millioner kroner, er inddelt i fire etaper, hvoraf størstedelen af strækningen ombygges til 2+1-vej. Rute 15, som forventes at stå færdig i 2028, vil få få en generel hastighedsgrænse på 90 kilometer i timen.

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//vindkraft/artikel/anlaegslov-vedtaget-endeligt-groent-lys-til-vigtig-vindmoellekorridor

GDPR