DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS

Andel får grønt lys til overtagelsen af Nakskov Elnet

Med Energistyrelsens godkendelse forventes handlen at være afsluttet 31. maj.
22. APR 2024 10.47
Energi
Økonomi

I januar 2024 blev det offentliggjort, at energi- og fibernetkoncernen Andel og Lolland Energi Holding havde underskrevet købsaftale om elnettet i Nakskov, så det kan overtages af Andel.

Energistyrelsen har nu godkendt overdragelsen af bevillingen til det lokale elnet, og banen er dermed kridtet op til, at de nuværende cirka 8.200 netkunder i Nakskov kan fusioneres ind i netselskabet Cerius og blive andelshavere i Andel. Dette vil forventeligt ske den 31. maj 2024, hvor overdragelsen gennemføres.

- Borgere og virksomheder i Nakskov – vores kommende nye andelshavere – bliver en del af en koncern, som er i rivende udvikling, og som tager et samfundsmæssigt ansvar for den regionale udvikling og for den grønne omstilling af energi. Jeg er rigtig glad for, at vi snart kan byde dem velkommen, siger Andels adm. direktør Jesper Hjulmand. 

Investeringer på vej

Behovet for at samle elnet i større enheder udspringer af den grønne omstilling, hvor elforbruget vil stige, og produktionen fra solcelleanlæg og vindmøller svinge. Volumen, udviklingskraft og store investeringer i den elektriske infrastruktur er derfor nødvendige.

- En betydelig økonomisk robusthed og de rette kompetencer er nødvendige for at kunne gennemføre de store investeringer og udbygge infrastrukturen, så vi sikrer et energisystem, der også fremover er i verdensklasse, siger Jesper Hjulmand.

Andel har således de seneste fem år foretaget en række køb af elnet i Østdanmark herunder elnettet i Vordingborg i marts 2019, Radius Elnet i september 2019 og elnettet i Hillerød i juni 2021.

Nakskov Elnet og Andel har i flere år haft et tæt samarbejde om en række ydelser, blandt andet inden for driftsaftaler og vagtplaner, så de to selskaber kender hinanden indgående.

amp

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//vindkraft/artikel/andel-faar-groent-lys-til-overtagelsen-af-nakskov-elnet

GDPR