Den amerikanske præsident Donald Trumps aggressive kurs mod havvind får nu konsekvenser, da den planlagte vindmøllepark Atlantic Shores ud for New Jerseys kyst nu står til at blive skrottet.
Det sker, efter at projektets udviklere – oliegiganten Shell og det franske energiselskab EDF – har anmodet New Jerseys energimyndigheder om at annullere deres kontrakt på leverance af vedvarende energi.
Atlantic Shores skulle have leveret 1,5 GW strøm til delstaten, men udviklerne oplyser nu, at projektet ikke længere er realistisk under den nuværende føderale politik.
Trump har siden sin tilbagevenden til Det Hvide Hus i januar 2025 gjort havvind til en politisk fjende.
På sin første dag som præsident underskrev han et direktiv, der satte en stopper for alle nye udlejninger af havområder til vindprojekter.
I januar havde Trump allerede skærpet retorikken markant. På sin egen sociale medieplatform Truth advarede han mod “en storstilet vindmøllekatastrofe” og rettede sine verbale angreb direkte mod New Jersey.
Atlantic Shores var det eneste aktive projekt med føderal byggetilladelse ud for New Jersey.
Dets endeligt sætter samtidig spørgsmålstegn ved guvernør Phil Murphys klimapolitiske planer, hvor netop havvind har været en hjørnesten i strategien for at reducere CO?-udledning.
esl
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.