Ørsted har nu officielt trykket på startknappen for den 16 MW store landvindmøllepark Ballykeel i Nordirland. Ørsted bestyrelse har således truffet endelig investeringsbeslutning om projektet, der kommer til at ligge i Antrim-regionen i landets nordøstlige del. Det oplyses i en pressemeddelelse.
Ørsted købte Ballykeel i juni 2021, og den endelige investeringsbeslutning er hjulpet på vej af at Ørsted i december sidste år indgik en elkøbsaftale (CPPA) med Amazon, som indebærer, at Amazon aftager al strømmen fra Ballykeel.
- Vi ser frem til at færdiggøre Ballykeel-projektet i tæt samarbejde med Amazon. Det er første gang nogensinde, at der træffes endelig investeringsbeslutning på baggrund af en CPPA i Nordirland, hvilket er et bevis på, at det også er muligt at tilføre grøn strøm til elnettet i Nordirland uden brug af statsstøtte, siger Kieran White, Vice President og administrerende direktør for Ireland & UK Onshore i Ørsted.
Vindmølleparken forventes at blive sat i drift i 2023 og vil bringe Ørsted Onshores samlede kapacitet i Irland op på 372 MW i drift og under opførelse.
Ørsted Onshore trådte officielt ind på det europæiske marked i april sidste år, da selskabet købte Brookfield Renewables landvindforretning i Irland og Storbritannien. Ørsted Onshore har meldt ud, at man løbende ser på mulighederne for at udvide porteføljen til andre europæiske markeder.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.