Tidligt søndag morgen skete der en afgørende ting for klimapolitikken i EU. Her blev EU-Kommissionen, EU-Parlamentet og EU-landene enige om en foreløbig aftale om CO₂-kvoter.

Selv om de færreste i Danmark var vågne, da aftalen blev indgået, så er den i den grad værd at lægge mærke til. Det fastslår EU-kommissær Frans Timmermans mandag.

Aftalen vil ifølge Timmermans styrke EU's Emission Trading System (ETS). Det sætter et loft over, hvor meget CO₂ virksomheder i medlemslandene må udlede. Aftalen er derfor afgørende for, at EU kan nå målet om at reducere udslippet af drivhusgasser med 55 procent i 2030.

- Et stærkere kvotehandelssystem vil hjælpe os med at drive investeringer i dekarbonisering og reducere emissionerne yderligere og hurtigere, siger Frans Timmermans.

EP-medlen: En hjørnesten i klimapolitikken

Aftalen vil ifølge EU-Kommissionen reducere udslippet fra de sektorer i EU, der er omfattet af ETS, med 62 procent i 2030 i forhold til niveauet i 2005. Socialdemokratiets medlem af EU-Parlamentet Niels Fuglsang betegner ETS som en "hjørnesten" i klimapolitikken. Derfor er aftalen et vigtigt resultat, mener han.

- Det vigtigste er, at vi får hævet prisen på CO₂. Det bliver dyrere at forurene. Det er det, der kommer til at drive denne grønne omstilling. Og så er det vigtigt, at vi laver en klimatold. EU går foran, men vi vil ikke udkonkurreres af lande, der ikke prissætter deres CO₂, siger Niels Fuglsang.

Hos Dansk Industri fremhæver klimapolitisk chef, Anne Højer Simonsen, også klimatolden som central for de danske virksomheder.

- Med klimatolden tager EU et stort og vigtigt skridt for at komme problematisk konkurrence til livs. Klimatolden vil gælde for nogle sektorer som stål, cement, el og brint. Det vil sikre ens konkurrencevilkår for disse kvoteomfattede virksomheder og deres konkurrenter uden for EU, siger Anne Højer Simonsen.

Samtidig vil aftalen gradvist udfase de gratis CO₂-kvoter, som visse selskaber hidtil har fået for at hjælpe dem i konkurrencen med virksomheder fra tredjelande. Aftalen betyder også, at al indtjening fra salg af kvoter fremover skal gå til klimaindsatser.

Forslag har tidligere skabt protester i Frankrig

For at hjælpe EU-landene med at reducere udslippet fra transportsektoren og bygninger vil der desuden blive indført et separat Emission Trading System på disse områder fra 2027. Det er et ømtåleligt område, som tidligere har udløst protester.

I Frankrig demonstrerede de gule veste eksempelvis med udspring i blandt andet høje priser på brændstof til biler. I flere EU-lande er regeringerne derfor bekymrede for, om nye klimatiltag kan øge omkostningerne for befolkningerne og måske udløse nye protester.

Derfor indeholder aftalen en social klimafond. Den vil i alt rumme 484 milliarder kroner, som i perioden 2026 til 2032 skal hjælpe husholdninger med lav indkomst, mikrovirksomheder og transportbrugere. De kan få hjælp med omstilling til grøn transport og opvarmning.

- Med den nye sociale klimafond vil EU sikre, at vores grønne omstilling sker på en måde, der beskytter vores mest udsatte, siger Frans Timmermans.

En del af pengene fra kvotehandlen på brændstof skal gå til at hjælpe borgere med omstillingen via den nye sociale klimafond. Aftalen skal nu godkendes af EU-landene og EU-Parlamentet.

/ritzau/

Aftale om CO2-kvoter bringer EU tættere på klimamål

Aftale om CO₂-kvoter bringer EU tættere på klimamål