ODSHERRED: Odsherred Kommune står foran et muligt juridisk opgør med tidligere ledere og rådgivere i Odsherred Forsyning. Indtil videre har kommunen brugt 10 mio. kr. på advokater, men det vil kræve yderligere midler, hvis sagerne skal føres videre. Hvor store omkostningerne kan blive, ønsker kommunens advokater dog ikke at give et bud på, skriver Sjællandske Nyheder.
"Vi har ikke økonomi på, da vores advokater ikke kan give et overslag på udgifterne ved retssagerne", oplyser kommunaldirektør Thomas Knudsen i et skriftligt svar til mediet.
Kommunen har stævnet de tre tidligere ledere for 50 mio. kr., men forventer ikke at få hele beløbet tilbage. Formålet med retssagerne er i højere grad at få placeret et juridisk ansvar og afslutte sagen på et forsvarligt grundlag. Derudover er forsikringsdækningen begrænset, da midlerne først går til de stævnedes advokatomkostninger. Dermed risikerer kommunen kun at få en mindre del af kravet udbetalt, selv hvis sagerne vindes.
ap
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.