DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS

AAU vil teste PtX-anlæg på Aalborg havn

Snart flytter Aalborg Universitet et testanlæg fra universitetscampus til erhvervsområdet på Aalborg havn. Anlægget står klar i august og området kan efter planen håndtere yderligere fire testanlæg og anvendes af kommercielle aktører.
17. MAJ 2023 15.12
Carbon Capture & Storage
Havne
Power-to-X

Et nyt projekt på Aalborg havn skal sætte skub på udviklingen af grønne brændstoffer lavet på kulstof udvundet af restprodukter som røgudledning, madaffald og spildevand. Inden længe påbegynder Aalborg Universitet nemlig flytningen af et stort testanlæg som led i opskalering af teknologien. Det oplyser Port of Aalborg i en pressemeddelelse.

- Projektet bliver rygraden i vores fremadrettede udviklingsprojekter, der er afgørende for at kunne realisere storskalaproduktion af fx brint og e-metanol i fremtiden. På Aalborg havn får vi optimale rammer for at videreudvikle vores forskning og teste teknologier i praksis med henblik på at kunne opskalere produktionen i fremtiden. Samtidigt gør vi det også muligt for kommercielle aktører at afprøve faciliteterne, så vi i fællesskab kan indfri det enorme potentiale i CO2-udnyttelse, siger Lasse Rosendahl, der er Institutleder og professor på AAU Energi på Aalborg Universitet. 

Testanlægget flyttes til en 3.000 kvadratmeter stor grund på Østhavnen i Aalborg, hvor det potentielt kan udvides med op til fire gange den nuværende størrelse. 

Flere CCU- og PtX-projekter i gang i området

Det er langt fra første gang, at Port of Aalborg og Aalborg Universitet arbejder sammen om PtX. I 2022 offentliggjorde parterne i et konsortium med Aalborg Lufthavn, Kosan Gas, Vertimass, Hydrogen Valley og European Energy planerne for etablering af det såkaldte MeSAF-projekt, der i fremtiden skal producere grønt flybrændstof og potentielt forsyne en indenrigsrute i Danmark.

Hos Port of Aalborg glæder man sig derfor over endnu et samarbejde med Aalborg Universitet, der ved flere lejligheder er kåret til ét af verdens førende ingeniøruniversiteter og dermed er en vigtig partner for områdets stærke ambitioner med CCU- og PtX. 

- Vi er meget glade for at kunne facilitere pladsen til anlægget og vores samarbejde med Aalborg Universitet, som har verdensførende forskningsmiljøer inden for CCU og PtX. Det passer godt ind hos os, hvor vi allerede en stærk klynge af virksomheder, der på forskellig vis beskæftiger sig med de nye teknologier, lyder det fra CEO hos Port of Aalborg, Kristian Thulesen Dahl.

Det AAUs PtX-anlæg bliver formentligt ikke det eneste på Aalborg Havn. I hvert fald underskrev Port of Aalborg og European Energy i 2022 en hensigtserklæring for etableringen af et Power-to-X-anlæg med en kapacitet på op mod 75.000 tons e-metanol om året. 

amp

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//ptx/artikel/aau-vil-teste-ptx-anlaeg-paa-aalborg-havn

GDPR