Aarhus Havn har valgt 52-årige Carsten Kruse som ny kommerciel direktør. Han kommer fra sin nuværende stilling som trafikdirektør hos Samsø Rederi med hele 30 års erfaring fra den maritime branche – heraf 27 år i ledende stillinger.
-Vi har valgt Carsten Kruse ud fra hans ledelsesmæssige kvalifikationer, men også hans lange erfaring indenfor logistik, færgefart, salg og marketing, fortæller CEO Thomas Haber Borch fra Aarhus Havn.
-Aarhus Havn er i gang med en fantastisk spændende udvikling og en kommende udvidelse, der for alvor vil cementere havnen som hele Danmarks erhvervshavn. Det glæder jeg mig til at blive en del af, og samtidig skal jeg i dialog med alle nuværende kunder og aktører for at se, om vi sammen kan gøre det endnu bedre, siger Carsten Kruse, der vil have fokus på forretningsudvikling og god ledelse, når han tiltræder stillingen 1. oktober i år.
jel
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.