2023 var et udfordrende år på de globale markeder. Det har man også kunnet mærke hos Aarhus Havn, hvor året har budt på faldende godsomsætning i forhold til rekordåret 2022. Det blev i 2023 løftet 10.151.097 ton gods over kajerne i Aarhus mod 11.047.351 året før.
På trods af den faldende godsomsætning er Aarhus Havns markedsandel steget til 73 pct. af det danske containermarked. Det oplyser havnen i en meddelelse.
- Vi havde ikke forventet, at vi ville nå samme godsmængder som i 2022. Jeg er derfor tilfreds med årets resultat, hvor vi sammen med virksomhederne har sikret en fornuftig omsætning, der har gjort det muligt at investere betydeligt i havneinfrastruktur og materiel, og samtidig har vi formået at øge vores markedsandel af det danske containermarked, siger det fra Thomas Haber Borch, der er CEO hos Aarhus Havn.
Den faldende godsomsætning smitter ikke overraskende af på havnens økonomiske omsætning, som falder fra 390 mio. i 2022 til 347 mio. kr. i 2023.
Overskuddet i Aarhus Havn går derimod den anden vej og stiger med over 35 mio. kr. til knap 152 mio. kr.
- Bestyrelsen glæder sig over, at Aarhus Havn sammen med erhvervslivet har formået at øge markedsandelen på containerområdet i et udfordrende år. Derfor er bestyrelsen tilfreds med årets resultat og ikke mindst med de vigtige investeringer i infrastruktur og grøn omstilling, der i det forgange år er foretaget. De bidrager til fortsat udvikling og fremgang både til gavn for klimaet og arbejdspladser i Aarhus og hele Danmark, siger Aarhus Havns bestyrelsesformand og borgmester i Aarhus Jacob Bundsgaard (S).
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.