DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS

Aarhus' byråd holder fast i udpegninger af tre områder til vindmøller

I første omgang bliver planarbejdet for tre møller ved Vosnæs nu sat i gang, som følge at beslutningen.
19. SEP 2024 11.24
Onshore

AARHUS: Et flertal i Aarhus Byråd har i klimaforliget besluttet at holde fast i udpegningen af tre områder i kommunen, hvor der kan blive rejst i alt ti nye vindmøller. De tre af dem er ved Vosnæs, og bliver de en realitet, forventer Nrgi, som er udvikler på projektet, at de kan levere grøn strøm til 10-12.000 husstande.

Med opbakningen fra byrådet giver Teknik og Miljø-forvaltningen i Aarhus Kommune sig nu i kast med at at tage næste skridt i processen og giver grønt lys til at begynde arbejdet med en lokalplan, et kommuneplantillæg, og en samlet miljøvurdering af projekt og plan. Forvaltningschef i Teknik og Miljø Michael Tolstrup ser frem til arbejdet med at løfte på klimadagsordenen, men anerkender også bekymringerne i lokalområdet, hvor flere har ytret modstand mod projektet, oplyser kommunen i en meddelelse.

- Jeg kan sagtens forstå modstanden fra dem, der kan blive nærmeste naboer til møllerne, og jeg er imponeret over deres grundige forarbejde, siger han og tilføjer.

- Et flertal i byrådet har vedtaget en grøn og ambitiøs klimaplan, og derfor arbejder vi som forvaltning nu videre med projektet.

Fokus på borgerinddragelse

Som følge af modvijlen mod projektet i Vosnæs har Teknik og Miljø gennemført en udvidet borgerinddragelse, hvor både tilhængere og modstandere af projektet har været med helt inde i maskinrummet og deltaget i en arbejdsgruppe sammen med kommunen og NRGI.

Arbejdsgruppen er kommet med forslag til projekttilpasninger og idéer til forbedringer af lokalområdet. På den baggrund har Nrgi Renewables tilbudt at indarbejde en række elementer i vindmølleprojektet.

Bl.a. får beboere i lokalområdet mulighed for at købe ejerandele i vindmøllerne og kranpladserne under hver vindmølle bliver indrettet med hjemmehørende beplantning, stensætninger mv.

- Der har været en konstruktiv dialog i arbejdsgruppen, og både de positive og negativt stemte har arbejdet konstruktivt med opgaven om at få udvikler til at tilpasse projektet bedst muligt til området, siger Michael Tolstrup.

Udover de idéer, som indarbejdes i projektet ifm. en realisering, er NRGI også forpligtet til at bidrage til en såkaldt Grøn Pulje, når vindmøllerne er installeret og producerer strøm. Efter de nye forhøjede satser til Grøn Pulje skal NRGI indbetale ca. 4.218.750 kroner til Grøn Pulje.

amp

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//vindkraft/artikel/aarhus-byraad-holder-fast-i-udpegninger-af-tre-omraader-til-vindmoeller

GDPR