DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS
Aalborg Portland nye testanlæg til CO2-fangst "ConsenCUS".
Aalborg Portland

Aalborg Portland vil indvie CO2-fangst under EU CCS-konference

Indvielsen af Aaborg Portlands pilotanlæg til CO2-fangst vil foregå 27. november. Ved den officielle idriftsættelse vil bl.a. Kronprins Frederik, EU’s energikommissær, Kadri Simson, og klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M) delt
21. NOV 2023 13.10
Carbon Capture & Storage
Navne

Aalborg Portland tager den 27. november 2023 endnu et vigtigt skridt i sine bestræbelser på at skabe en dansk cementproduktion med et markant lavere CO2-aftryk, når virksomheden indvier og idriftsætter et nyt pilotanlæg til CO2-fangst.

Indvielsen sker i forbindelse med afviklingen af EU-konferencen CCUS Forum i Aalborg, hvor Hans Kongelige Højhed Kronprinsen, EU’s energikommissær Kadri Simson og klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard vil gæste Aalborg Portland og her deltage i den officielle indvielse af det nye CO2-fangstanlæg. Det oplyser cementproudcenten i en pressemeddelelse.

Anlægget opføres i regi af det EU-støttede projektsamarbejde ConsenCUS, der har en række internationale forskningsinstitutioner og virksomheder med ombord. Projektet har bl.a. til formål at teste en ny teknologi inden for CCUS (carbon capture utilization and storage),

- CO2-fangst er afgørende for Danmarks og Aalborg Portlands klimamål, og med idriftsættelsen af et nyt pilotanlæg til CO2-fangst lægger Aalborg Portland en ny trædesten på vejen mod danskproduceret cement med markant lavere CO2-aftryk. Vi vil reducere vores CO2-udledninger med 73 procent i 2030 sammenlignet med vores udledning i 2021, og vi vil dermed levere det største enkeltstående bidrag til regeringens klimamål. Det nye CO2-fangstanlæg skal i den forbindelse give os værdifulde erfaringer, der kan bidrage til etableringen af et CO2-fangstanlæg i fuld skala, hvormed målet er at fange mindst 400.000 tons CO2 i 2030, siger Søren Holm Christensen, som er CEO i Aalborg Portland.

Afløser tidligere test-projekt

Aalborg Portland indledte allerede de første forsøg med fangst af CO2 fra fabrikken i Aalborg i 2022, da virksomheden etablerede sit første pilotanlæg til CO2-fangst i samarbejde med DTU og med støtte fra Innovationsfonden under projektnavnet CORT. CO2-fangstanlægget, der har fanget CO2 hos Aalborg Portland i godt 10 måneder, har netop forladt fabrikken, og det erstattes således af ConsenCUS-anlægget.

Formålet med opførelsen af det nye CO2-fangstanlæg hos Aalborg Portland er at teste en mere energieffektiv CCS-teknologi, der potentielt kan halvere energiforbruget i forhold til traditionelle CO2-fangstmetoder ved at drive processen udelukkende via elektricitet. Samtidig vil parterne med det nye anlæg undersøge mulighederne for at skabe et mere anvendeligt slutprodukt af den indfangede CO2. Anlægget kan således omdanne den indfangede CO2 til kaliumformat, der udgør en værdifuld ressource for den kemiske industri. 

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//ccs/artikel/aalborg-portland-vil-indvie-co-sub-2-sub-fangst-under-eu-ccs-konference

GDPR