DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS
"Repræsentantskabsvalget er en vigtig del af vores demokratiske struktur og er med til at forstærke forbindelsen mellem os som andelsejet virksomhed og vores andelshavere," siger Jens Myrup Pedersen, bestyrelsesformand i NRGi.
Nrgi

90.000 kan stemme: Valg til Nrgi's repræsentantskab skydes snart i gang

Fra den 27. januar til og med den 9. februar kan andelshavere i valgområderne Horsens og Djursland stemme på de kandidater, der skal repræsentere dem i NRGi.
22. JAN 2025 9.05
Demokrati
Erhverv

69 opstillede kandidater, konkurrere om 47 pladser i Nrgi's repræsentantskab, når der i perioden 27. januar til og med den 9. februar er valg i fem distrikter.

Valget afholdes i Norddjurs (fredsvalg), Syddjurs, Samsø og Tunø, Horsens samt Hedensted og Vejle, hvor ca. 90.000 andelshavere i alt kan stemme på deres favoritkandidater. Det oplyser Nrgi i en pressemeddelelse. 

Repræsentantskabet er en vigtig sparringspartner for virksomhedens bestyrelse og ledelse og spiller en central rolle i beslutninger, der påvirker hverdagen for mange mennesker i Østjylland, fortæller Jens Myrup Pedersen, bestyrelsesformand i Nrgi.

- Vores repræsentantskab er først og fremmest med til at repræsentere vores 235.000 andelshavere og deres værdier. Ved at sætte sit kryds er man aktivt med til at vælge de repræsentanter, der skal være med til at træffe vigtige beslutninger – lige fra hvem der skal sidde i vores bestyrelse, til udbygningen og sikringen af elnettet, investeringer i grønne løsninger og hvilke lokale projekter og ildsjæle der skal modtage støtte gennem Nrgi’s værdipulje, siger Jens Myrup Pedersen.

Derfor lyder der en klar opfordring fra bestyrelsesformanden til alle stemmeberettigede om at gøre deres stemme gældende.

- Jo flere der deltager, desto stærkere bliver vores fælles fundament for at træffe vigtige beslutninger om blandt andet fremtidens energiforsyning og den grønne omstilling – beslutninger, der ikke kun påvirker én selv, men også ens naboer, venner og familie, siger Jens Myrup Pedersen. 

Hele Nrgi’s repræsentantskab består af 100 medlemmer. 

amp

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//solenergi/artikel/90-000-kan-stemme-valg-til-nrgi-s-repraesentantskab-skydes-snart-i-gang

GDPR