DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS
Søren Heise vil have arbejdsgiverne til at droppe kampen for mere udenlandsk arbejdskraft og koncentrere kræfterne om uddannelsespladser til danske unge.
3F.

3F: Drop udenlandsk arbejdskraft, I svigter de unge

Det nærmer sig i mistænkelig grad hykleri, når arbejdsgiverne konstant skriger på mere udenlandsk arbejdskraft, samtidig med, at de blæser på praktikpladser til de unge, mener fagforening.
23. JAN 2025 13.04
Arbejdsmarked
Politik
Uddannelse

Arbejdsgiverne bør droppe den uværdige kamp for mere udenlandsk arbejdskraft og koncentrere kræfterne om at skabe flere uddannelsespladser til de tusindvis af danske ungeArbejdsgiverne bør droppe den uværdige kamp for mere udenlandsk arbejdskraft og koncentrere kræfterne om at skabe flere uddannelsespladser til de tusindvis af danske unge, der gerne vil være faglærte. Det mener forbundssekretær i Danmarks største fagforbund 3F, Søren Heisel.

- Arbejdsgiverne svigter de unge totalt. De nye tal om lærepladser fra Børne- og Undervisningsministeriet viser, at vi et milevidt fra at nå de mål, vi aftalte for snart ti år siden. Arbejdsgiverne svigter deres uddannelsesansvar, mens de har brugt masser af kræfter på at tigge politikerne om mere arbejdskraft uden for EU. Det er nærmest hyklerisk og på ingen måde ordentligt, siger Søren Heisel, der er dybt skuffet over de nye tal for oprettelse af lærepladser i de danske virksomheder.

I 2016 indgik fagbevægelsen, arbejdsgiverne og regeringen en trepartsaftale om lærepladser, med den overordnede målsætning, at der senest i år 2025 skulle indgås mindst 8.000-10.000 flere uddannelsesaftaler sammenlignet med i 2016. (SOSU- og PAU-uddannelser indgik ikke, da de er dimensioneret gennem særskilte aftaler og derfor ikke er omfattet af trepartsmålsætningen).

De nye tal fra Børne- og Undervisningsministeriet viser, at der frem til november 2024 er oprettet 560 flere lærepladser i forhold til udgangspunktet i 2016. Det er milevidt fra den målsætning på 8.000 til 10.000 flere lærepladser, parterne var enige om i 2016.

- Det er ulykkeligt i en tid, hvor der for alvor bliver brug for faglært arbejdskraft. Vi må kræve, at arbejdsgiverne tager langt mere ansvar for at uddanne deres fremtidige arbejdskraft. Det vil være godt for samfundet og for arbejdsgiverne selv, siger Søren Heisel.

3F mener, at det er nødvendigt at drøfte de økonomiske incitamenter til at oprette lærepladser og især konsekvenserne, når virksomhederne ikke lever op til det ansvar de selv har aftalt.

- Vi har for eksempel en ordning, hvor de arbejdsgivere, der ikke opretter lærepladser, skal betale en bøde, som herefter skal udbetales til de arbejdsgivere, der opretter flere lærepladser, end de som minimum skal. Her bør vi seriøst overveje, om vi skal stramme op på både pisken og guleroden, siger Søren Heisel.

- Det er et kæmpe samfundsproblem, at arbejdsgiverne åbenbart ikke tager deres uddannelsesansvar alvorligt. Det skal ændres her og nu, hvis vi skal bevare væksten i Danmark og vores rigdom og fælles værdier. Vores tålmodighed er snart tyndslidt, hvorfor vi i 3F er parate til at tage skrappere midler i brug, siger Søren Heisel.

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//vindkraft/artikel/3f-drop-udenlandsk-arbejdskraft-i-svigter-de-unge

GDPR