DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS
Lolland Falster er blevet forbundet til det danske gasnet.
Evida

Stort anlægsprojekt færdiggjort :
115 km lang gasledning til Lolland-Falster er klar til drift

Efter tre års arbejde kan de nu snart sættes punktum for projektet, der forbinder Lolland-Falster med det resterende danske gassystem.
2. SEP 2024 10.18
Gas

Lolland-Falster er nu klar til at blive forbundet til det danske gasnet. Således har konstruktionen af den 115 km lange gasledning Grøn Gas Lolland-Falster nået sin konklusion, og er klar til blive taget i brug. Det oplyser Evida og Energinet, som sammen har stået for anlægsarbejdet i en meddelelse.

- Det er en stor dag, når man når i mål med et projekt af denne størrelse. Vi har været med til at koble Lolland-Falster på det danske gasnet og dermed banet vejen for yderligere udvikling i området. Ikke alene kan det lokale erhvervsliv nu blive forsynet med gas. Den nye gasledning gør det også muligt at sende biogas fra Lolland-Falster til andre dele af landet, siger Jeppe Danø, vicedirektør for Forretning og Marked i Energinet og formand for projektets styregruppe. 

I første omgang skal ledningen levere gas til Nordic Sugars to fabrikker i Nykøbing Falster og Nakskov. Virksomheden kan ved at skifte fra kul og olie til gas reducere sin CO2-udledning væsentligt, da naturgas udleder 40 pct. mindre CO2 end kul. På sigt vil det desuden være muligt at tilkoble lokale biogasanlæg til ledningen, hvorved CO2-udledningen vil falde yderligere. 

Udgik forsinkelser ikke fordyrrelser

Projektet blev besluttet af regeringen i begyndelsen af 2021. Herefter fulgte arbejdet med blandt andet miljøvurderinger, arkæologiske undersøgelser samt planlægning af projektet, inden det første spadestik blev taget i begyndelsen af 2023. 

Oprindeligt var projektet vurderet til at koste 792 mio. kr., men undervejs viste det sig at blive over 660 mio. kr. dyrere. Der er altså tale om en stigning på knap 84 pct.. Det fik bl.a. de Radikale til at kritisere beslutningen om at opføre gasledningen. Den politiske opbakning til projektet forsvandt dog ikke. Derfor har projektet da også holdt tidsplanen. 

Den cirka 115 kilometer lange udvidelse af gassystemet er blevet tilkoblet det eksisterende gasnet på Sjælland ved Everdrup.  Energinet har haft ansvaret for strækningen fra Sjælland til Nørre Alslev på Falster samt de tre farvandskrydsninger, mens Evida har stået for de resterende strækninger fra Nørre Alslev til Nakskov. 

- Der ligger mange forberedelser i så stort et anlægsprojekt som Grøn Gas Lolland-Falster, der for Evidas vedkommende er den største udvidelse af gassystemet i nyere tid. På trods af udfordringer med blandt andet store regnmængder under anlægsfasen, så har vi kunnet aflevere projektet til tiden, siger Kim Søgård Bering Kristensen, som er adm. direktør i Evida. 

Nu hvor gasledningen er klar til drift, nærmer projektet sig sin afslutning. I den kommende tid skal de sidste lånte arealer leveres tilbage til lodsejerne, hvorefter projektet kan lukkes ned. 

Nordic Sugar arbejder i øjeblikket på at få de sidste installationer på plads på de to fabrikker i Nakskov og Nykøbing Falster og kan derefter begynde at modtage gassen i tide til årets roekampagne, som er fabrikkernes højsæson. 

amp

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//havenergi/artikel/115-km-lang-gasledning-til-lolland-falster-er-klar-til-drift

GDPR