På trods af krav om afstand, nedlukning og aflysninger var 2021 med til at igangsætte en ny æra for havnen i Rønne, der spiller en aktiv rolle i at sikre den grønne omstilling, både som førende havn i udskibning havvindmøller i Østersøen og ved at styrke Bornholms position og planer som grøn tankstation for skibe.
Samlet kom Rønne Havn i 2021 ud med en omsætning på knap 86 mio. kroner, hvilket er på niveau med året før. Årets resultat landede på +17,7 mio. kroner, og det anses for tilfredsstillende af bestyrelsen ikke mindst set i lyset af de påvirkninger Covid-19 pandemien har haft på selskabets økonomi, skriver havnen i en pressemeddelelse.
Omsætning er bl.a. påvirket af, at Rønne Havn A/S var en central del af etableringen af Danmarks største havvindmøllepark (600MW) på Kriegers Flak, som leverer grøn strøm svarende til 600.000 husstandes forbrug. Projektet blev til i samarbejde med internationale virksomheder, som Vattenfall, Siemens Gamesa Renewable Energy og Muehlhan.
I løbet af året har havnen taget de første skridt til at sikre havnen en central position på fremtidens markeder for grønne drivmidler til skibe. Rønne Havn A/S var i løbet af året med i lanceringen af konsortiet Bornholm Bunker Hub, hvor havnen sammen med en række nationale og internationale aktører som bl.a. tæller Molslinjen, Ørsted og Topsoe tester muligheden for at gøre Bornholm til en grøn tankstation.
jel
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.