Øget efterspørgsel: Overvågning fra offshore vindmøller
Det er ikke kun den fysiske sikkerhed med overvågning af vindmøllerne med radar og sonar, der bliver øget. Cybersikkerheden bliver nemlig styrket, lyder det er en anden del af Semco Maritimes arbejde.
Foto: Ritzau Scanpix/ Bo Amstrup

Øget efterspørgsel: Overvågning fra offshore vindmøller

Ukrainekrigen åbner for nyt forretningsområdet, dansk virksomhed er klar til at levere sikkerheden – og potentialet er stort.
26. APR 2023 9.18

Siden Ukrainekrigen, sprængningerne af Nordstream-gasledningerne og afsløringer af russisk skibsaktivitet omkring kristisk infrastruktur i de indre danske farvande, kan der ikke mere være meget tvivl om nødvendigheden for mere sikkerhed.

Det er noget, som man også mærker hos Semco Maritime, hvor senior vice president Mogens Tyllesen er divisionchef for hele området produktteknologi. Foruden offshore brandbekæmpelse og telekommunikation, der allerede er forretningområder, så har Ukrainekrigen øget interessen for overvågning fra vindmøller på en global skala.

- Vi oplever allerede en øget efterspørgel, fortæller Mogens Tyllesen, der har taget sine fagmedarbejdere på området med til WindEurope Annual Event 2023 i Bella Centret.

- Det begyndte allerede før det hele med Rusland og Ukraine. Offshore vindmøllerne skygger for kystradarene, derfor bliver der installeret såkaldte gap-filing-radarer på vindmøllerne. Den del er ikke noget nyt, forklarer Per Holgersen , der er business development manager på området hos Semco Maritime.

Men der er derimod noget andet, der er nyt.

- Vi ved, der bliver monteret radar på den kommende havmøllepark i Taiwan Hai Long, og radaren peger tilfældigvis mod Kina, fortæller Per Holgersen.

Også mere sikkerhed i Polen

Det er dog ikke kun i Fjernøsten, der er begyndt ske en udvikling, der er ny.

- Vi er allerede ved at lave to substationer til den polske havmøllepark Baltic Power, siger Per Holgersen og giver ordet videre til project manager Søren Bo Pedersen for en endnu grundigere forklaring.

- På hele den polske kyst kommer der kun til at være enkelte korridorer, hvor man kan sejle ind og ud med skibe, uddyber Søren Bo Pedersen.

Her kigger det polske forsvar allerede på radar til vindmøllerne for at kunne overvåge ud for havmølleparken. Det stopper dog slet ikke der.

- Man kigger også på nogle meget sofistikerede kameraer, der kan zoome. Og man taler allerede også om sonar og endda luftovervågning opad, der både kan opdage fly og droner, fortæller Søren Bo Pedersen.

Semco Maritime er allerede med i udbuddet om radarerne til Baltic Power, og man mærker en ting tydeligt i firmaet.

- Det er et område, der har vores kunders bevågenhed, men det er også kostbart at installere. Etableringsomkostningen er dog langt mindre end, hvis en møllepark bliver lukket ned, siger Søren Bo Pedersen, der vurderer, at det kun er et spørgsmål om tid, inden flere begynder at beskytte parkerne.

Her er også muligheden for at opsætte såkaldte scramblere.

- Det er sådan, at langt de fleste droner søger mod jorden, når kontakten til styringen bliver afbrudt ved scrambling, forklarer Søren Bo Pedersen.

Radar på danske installationer

Men også i Danmark findes der allerede radarer offshore.

- Der er allerede radar på mange danske offshore installationer. Indtil nu leveres de af det danske forsvar, fortæller han om et område som Semco Maritime er klar til at byde ind på, siger project manager med en begrundelse:

- Vi er blandt frontløberne indenfor offshore telekommunikation.

Også hvis de eksisterende danske offshore vindparker skal have øget sikkerheden med radar, er der muligheder.

- Hvis der er en radar på en mølle, så er der lavet en platform på turbinen fra møllen er ny. Ellers skal det være på substationen, hvor der er plads.

En mere fredelig brug af radarer er dog allerede på vej i Taiwan også.

- I Taiwan er der et myndighedskrav om et bird monitor system med en 360 grader radar med kamera. Vi taler et kamera, der kan bestemme hvilke typer af fugle, som kommer flyvende.Der er så et shut down system, som kan lukke ned for en hel række af vindmøller. Det er også på vej i USA, fortæller Søren Bo Pedersen om områder hvor både øst og vest er foran det europæiske kontinent.

Semco trio 

Semco Maritimes SVP Mogens Tyllesen er klar til at tilbyde sikkerhed omkring vindmøller lige fra den fysiske overvågning til cybersikkerhed sammen med business development manager Per Holgersen og project manager Søren Bo Pedersen. Foto: Jesper Ernlund Lassen

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Hanstholm Havn
Tilmeld dig nyhedsbrevet