DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS
Svend Elberg Thomsen kommer fra en stilling som klimapolitisk konsulent for Radikale Venstre
Norlys

Norlys øger grønt fokus med ny klimachef

Norlys har ansat Svend Elberg Thomsen i en nyoprettet stilling som klimachef.
11. JAN 2022 10.59
Energi
Klima

Energi- og telekoncernen Norlys opruster sin grønne indsats. Selskabet har således ansat Svend Elberg Thomsen i en nyoprettet stilling som klimachef. Her skal han være med til at sætte tempo på den grønne indsats i Norlys, lyder det i en pressemeddelelse.

Svend Elberg Thomsen kommer fra en stilling som klimapolitisk konsulent for Radikale Venstre i Folketinget og har solid erfaring med klimaområdet fra det private erhvervsliv, Christiansborg og en række ministerier.

- Som andelsselskab føler vi et særligt ansvar for at skabe en bæredygtig fremtid, og vi har i kraft af vores kerneforretning en helt særlig forudsætning for at gøre en forskel. I det arbejde kommer Svend til at bidrage med masser af indsigt og kompetence, siger Ulf Lund, direktør for Stakeholder Relations i Norlys.

Det er særligt Norlys’ aktiviteter inden for hele værdikæden på energimarkedet, der gør den grønne omstilling til et afgørende fokusområde.

- Den grønne omstilling handler grundlæggende om at sende mere grøn strøm ud til flere danskere og virksomheder. Norlys både producerer, transporterer og sælger grøn strøm til mange danskere, og om kort tid entrerer vi også markedet for ladestandere, siger Svend Elberg Thomsen.

Norlys har de senere år tilføjet en række markante aktiviteter til sin klimaindsats, så den nye klimachef kommer på et godt tidspunkt:

- Vi investerer årligt mere end 750 mio. kr. i at udbygge og forstærke elnettet, som er fundamentet for en bæredygtig elektrificering af Danmark. Gennem vores 50 pct. medejerskab af Eurowind Energy sikrer vi udbygning af vedvarende energi i form af vindmølle- og solcelleparker i Danmark og Europa. Og som en del af ejerkredsen i GreenLab Skive og Green Hydrogen Systems er vi også med i udviklingen af løsninger til fremtidens energiforsyning. Så der bliver nok at kaste sig over for vores nye klimachef, siger Ulf Lund.

Svend Elberg Thomsen tiltrådte sin nye stilling den 3. januar.

amp

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//vindkraft/artikel/norlys-oeger-groent-fokus-med-ny-klimachef

GDPR