DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS

Grøn omstilling skaber 100.000 nye job til faglærte og ufaglærte

Skal regeringen i mål med klima-planer, kommer der mindst 10.000 nye arbejdspladser inden for fagforbundets 3F's område hvert år, viser ny rapport.
16. NOV 2020 11.37
Arbejdsmarked

Hvis regeringen skal i mål med sine ambitiøse klimaplaner, bliver der brug for masser af specialarbejdere, vindmølleoperatører og håndværkere. Det skriver Fagbladet 3F.

Ifølge en rapport fra Dansk Energi og COWI vil der alene inden for 3F-området blive brug for 100.000 årsværk frem til 2030, hvis klimalovens mål om en 70 pct. reduktion af CO2-udledningen skal blive opfyldt.

Det svarer til 10.000 ekstra job om året.

- Det er et stort potentiale for beskæftigelse blandt 3F’ere, siger Jesper Lund-Larsen, miljøkonsulent i 3F.

Han nævner udbygning af havmøller, energirenovering, skovrejsning og biobrændsel som nogle af de områder, som får en del opmærksomhed i disse år.

I alt forudser Dansk Energi, at der bliver brug for 290.000 årsværk de kommende ti år til den grønne omstilling. Det svarer til 29.000 ekstra job om året.

Ifølge rapporten bliver der til sammenligning brugt i alt 10.000 årsværk til Metro Cityringen i København i den otte-årige anlægsperiode. Det er altså betydeligt flere, der er brug for her.

Ritzau

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//vindkraft/artikel/groen-omstilling-skaber-100-000-nye-job-til-faglaerte-og-ufaglaerte

GDPR