
Hanstholm Havn har i de seneste år fokuseret på at udvide havnens areal med 130.000 kvm. Målet for havnen er at omdanne størstedelen af det store areal til et lokalt energifællesskab med navnet "Hanstholm Energifællesskab A/S". Det skal være rammen om en bred vifte af grøn energiproduktion på Hanstholm Havn.
Det mål er nu kommet et skridt nærmere. Således har havnen underskrevet en hensigtserklæring med European Energy, der beskæftiger sig med udvikling af vedvarende energi. Erklæringen udspecificerer fælles ambitioner om, at havnen blandt andet skal være hjemsted for et Power-to-X-anlæg til produktion af e-metanol og brint.
- Hanstholm Havn har søsat en meget ambitiøs energivision, hvor vi ser et stort potentiale i at blive samarbejdspartner til realisering af Hanstholm Energifællesskab A/S – og på den måde ikke alene bidrage til at udvikle vedvarende energi som forretningsområde på Hanstholm Havn, men også til levering af fremtidens grønne energiformer til havnens brugere, fortæller adm. direktør og stifter af European Energy, Knud Erik Andersen, og tilføjer:
- Vi er i gang med at identificere mulige lokale CO2-kilder på og omkring Hanstholm Havn som leverandører til et e-metanol-anlæg, der er et grønt alternativt til skibenes nuværende olieforbrug. Samtidig kigger vi på opførelse af et brintanlæg, som udover at være en anden væsentlig ressource til produktion af e-metanol.
Vil være Europas grønneste og første CO2-neutrale fiskerihavn
Målet med hensigtserklæringen for Hanstholm Havn er at bane vejen for, at havnen bliver Europas grønneste og første CO2-neutrale fiskerihavn.
- Med udvidelsen af Hanstholm Havn har vi fået den rette kapacitet til at kickstarte et energieventyr, som kan understøtte grøn omstilling, tiltrække milliardinvesteringer fra grønne industrier og skabe ekstra arbejde til blandt andre de mange lokale servicevirksomheder på Hanstholm Havn og entreprenører i hele Thisted Kommune. Dermed vil vi vise, hvordan en fiskerihavn også kan være en energihavn og skabe stærk synergi mellem fiskeindustri og grøn energi, fortæller havnedirektør Nils Skeby.
Internationalt perspektiv
Det er dog ikke kun på Hanstholm Havn og hos European Energy man glæder sig også på rådhusgangene i Thisted kommune tror kommende borgmester, Niels Jørgen Pedersen (V), at etableringen af Hanstholm Energifællesskab vil det gøre Hanstholm Havn til en forgangshavn for CO2-neutral havnedrift i Europa.
- Hanstholm Energifællesskab vil skabe et energifællesskab, der forplanter sig som et grønt ekko til alle de aktører på og omkring havnen, som enten kan tilføre eller aftage centrale energiressourcer. Det gælder særligt kilder som CO2 og elektricitet, men også blandt andet ilt og restaffald fra eksempelvis fiskeindustrien og akvakulturanlæg, fortæller den kommende borgmester og fortsætter:
- Dermed har Hanstholm Havn potentiale til at blive et skoleeksempel på, hvordan fiskeri og vedvarende energi kan gå i symbiose og skabe fremtidens forretningsgrundlag, der kan tjene som inspiration for andre industriklynger på for eksempel havne – ikke alene her i Danmark, men også ude i resten af verden.
Hanstholm Havn og European Energy forventer at påbegynde forhandling af en endelig aftale primo januar 2022 med sigte på flere energianlæg i løbet af 2023.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.