DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS

Amerikansk præsidentkandidater i diskussion om vind

De to amerikanske præsidentkandidater Donald Trump og Joe Biden var i den sidste præsidentdebat meget uenige i deres syn på USA's energifremtid.
23. OKT 2020 12.31

I den sidste præsidentdebat inden valget i USA, stod det klart, at de amerikanske vælgere også står overfor at vælge mellem to tilgange til energi. 

Præsident Donald Trump angreb under debatten vindenergi for både at være "ekstremt dyrt", forurenende, ustabile og for at "dræbe alle fuglene". 

Et nyligt studie fra vindmølleparken Klim i nordjylland har dog netop nedtonet risikoen for fugle, der flyver nær vindmøller, hvilke Vattenfall heller ikke var sen til at påpege. 

Uafhængighed over klima

Det er dog ikke kun vindenergi, som præsidenten havde meget tilovers for. Solenergi er fint, men det er endnu ikke klar i storskala, mener Donald Trump.

Det er på trods af, at Det Internationale Energiagentur IEA for nyligt beskrev solenergi, som den billigste form for energi, mens vindenergi ligeledes er meget konkurrencedygtig sammenlignet med selv de nyeste fossile kraftværker.

I stedet fremhæver præsidenten vigtigheden af at USA nu er uafhægig udenlandske energikilder.

USA er fornyligt blevet netto eksportør af energi, efter at have været nettoimportør siden 1950'erne, viser tal fra U.S. Energy Information Administration

Klimaplan til 13.000 mia. kr. 

Omvendt har Joe Biden talt varmt om investeringer i grønne energikilder og har præsenteret en klimaplan til godt 13.000 mia. kr., som både skal genstarte økonomien og sætte fart i den grønne omstilling. 

Joe Biden fremhæver desuden, at investeringer i grønne energikilder vil medbringe masser af job og at branchen er et af de hurtigstvoksende jobmarkeder i USA.

 Og det er noget, der også kan komme Danmark til gode. 

- Hvis det bliver Joe Biden, så får vi en præsident, der taler den grønne sektor og vindmøller op i stedet for en, der taler det ned, siger kommunikationsdirektør i Vestas Morten Dyrholm til DR

 


 
 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//vindkraft/artikel/amerikansk-praesidentkandidater-i-diskussion-om-vind

GDPR