DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS
Her ses havvindmølleparken fra Thorsmindehavn i juli.
Presse / RWE

Alle fundamenter installeret på Danmarks største havvindmøllepark

På blot fem måneder er 72 monopæle installeret i Nordsøen til Thor Havvindmøllepark, der skal levere strøm til mere end én million danske hjem fra 2027.
25. SEP 2025 10.00
Energi

RWE har taget et vigtigt skridt i opførelsen af Thor, Danmarks hidtil største havvindmøllepark med en kapacitet på 1,1 gigawatt.

På kun fem måneder er alle 72 fundamenter til vindmøllerne blevet installeret i Nordsøen ud for den jyske vestkyst. Fundamenterne, der hver er omkring 100 meter lange og vejer op til 1.500 ton, er blevet fragtet fra havnen i Eemshaven i Holland til anlægsområdet 22 kilometer fra kysten. 

- Den hurtige og effektive installation af fundamenterne vidner om projektteamets store ekspertise, engagement og tætte samarbejde, siger Günther Fenle, Project Director for Thor hos RWE.

Flere grønne markeringer 

Thor markerer flere grønne fremskridt.

Indtil mølletårnene rejses næste år, beskyttes fundamenterne af genanvendelige dæksler, og parken bliver den første i verden med ståltårne produceret med reduceret CO2-aftryk.

Halvdelen af møllerne vil desuden være udstyret med genanvendelige vinger.

- Thor er ikke kun en milepæl for RWE, men også for den grønne omstilling i Danmark, siger Pernille Haaning, Country Chair Denmark i RWE.

Når parken står færdig i 2027, vil den kunne producere grøn strøm svarende til forbruget i over én million husstande.

Thor forventes samtidig at skabe 50-60 lokale arbejdspladser i drift og vedligehold. RWE opfører projektet sammen med Norges Bank Investment Management, som ejer 49 procent.

ap

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//vindkraft/artikel/alle-fundamenter-installeret-paa-danmarks-stoerste-havvindmoellepark

GDPR