DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS
Fabrikken i Ringkøbing laver dele til vindmøller. (Arkivfoto).
Henning Bagger/Ritzau Scanpix

70 Vestas-medarbejdere i Ringkøbing mister deres stillinger

Vestas vil afsøge mulighederne for at omplacere medarbejderne for at minimere antallet af afskedigelser.
12. JAN 2026 11.45
Arbejdsmarked
Erhverv

Vindmølleproducenten Vestas justerer i sine aktiviteter på sin fabrik i Ringkøbing. Det ventes at påvirke cirka 70 ud af fabrikkens 330 medarbejdere. Det oplyser Vestas til finansmediet MarketWire.

- Det er altid svært at sige farvel til værdsatte kolleger. Men vi er nødt til at sikre, at vores organisation afspejler vores globale aktiviteter, oplyser Vestas til MarketWire.

Vestas vil nu afsøge mulighederne for at omplacere de berørte medarbejdere for at minimere antallet af afskedigelser.

Ved årsskiftet havde Vestas i Danmark ifølge MarketWire over 3800 timelønnede medarbejdere, der hovedsageligt dækker over medarbejdere i produktion og service. Fabrikken i Ringkøbing laver naceller til vindmøller. Det er det aflange hus på toppen af en vindmølle.

Vestas vil fortsat have det, virksomheden selv beskriver som en "betydelig tilstedeværelse" i Ringkøbing-Skjern Kommune, med mere end 1900 medarbejdere på tværs af faciliteterne i Ringkøbing, Lem og Videbæk og i alt mere end 7400 medarbejdere i Danmark.

Vestas oplyste til MarketWire i november 2025, at antallet af kontormedarbejdere globalt ville blive skåret med 900 personer ved udgangen af 2025 - herunder 190 medarbejdere i Danmark.

- Vestas oplever fortsat solid økonomisk fremgang, og vi gennemgår løbende vores organisation for at sikre, at vi arbejder på den mest optimale måde. Det indebærer forenkling af processer, forbedring af effektiviteten og tilpasning af dele af forretningen, sagde PR-chef Claes Lautrup Cunliffe til mediet i november.

Vestas har også produktionsfaciliteter i blandt andet Nakskov på Lolland, Munkebo på Fyn og Lem i Jylland. I udlandet har den danske vindmøllevirksomhed også produktionsfaciliteter i blandt andet USA, Kina og i Brasilien.

OPDATERET

/ritzau/
 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//vindkraft/artikel/70-vestas-medarbejdere-i-ringkoebing-mister-deres-stillinger

GDPR