
Danske elforbrugere har i juni oplevet rekordmange timer med negative elpriser. I alt har elprisen været under nul i 182 timer – det højeste antal nogensinde målt på én måned. Det oplyser Norlys.
De negative priser fordelte sig med 116 timer i Vestdanmark og 66 i Østdanmark. Dermed overgår juni den tidligere rekord fra maj, hvor der blev registreret 176 timer med negative elpriser.
- De danske forbrugere har virkelig kunnet nyde det danske sommervejr i juni. Hvis de har fulgt med i deres elpris-apps og planlagt deres strømforbrug efter de billigste timer, så har der virkelig været penge at spare i denne måned – fx til opladning af elbilen, siger Mads Brøgger, der er direktør for Norlys’ energiforretning.
Med en stigende mængde vedvarende energi i elsystemet og gunstige vejrforhold med både sol og vind, ser 2025 ud til at blive et rekordår. Allerede nu er antallet af timer med negative priser oppe på 536 – kun 114 timer fra hele 2024’s rekord på 650.
- Vi får heldigvis mere og mere vedvarende energi i vores energisystem, og det er betyder, at vejret får større betydning for elprisen. I den seneste tid, hvor vi har haft masser af sol og faktisk også en hel del vind, smitter det af på elpriserne til gavn for forbrugerne. Samtidig har det ikke været så varmt, at strømforbruget til nedkøling af boliger har øget efterspørgslen efter strøm nok til at presse priserne op, siger Mads Brøgger.
Oveni den rene elpris kommer den statslige elafgift, eltarif til statslige Energinet, abonnementer, spottillæg, moms og nettarif til det lokale elnetselskab. Tarifferne kan også svinge fra time til time alt efter, hvilken tarifmodel de enkelte elnetselskaber bruger.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.