
Brintvirksomheden Green Hydrogen Systems (GHS) blev onsdag formelt erklæret konkurs ved Skifteretten i Kolding efter længere tids økonomiske vanskeligheder og en mislykket rekonstruktionsproces. Selskabet efterlader en gæld på ca. 1,5 mia. kr. Det skriver JydskeVestkysten.
Selskabet har i flere år kørt med underskud i trecifrede millionklasser og varslede i januar et driftsunderskud på op mod en halv mia. kr. for 2025. I december 2024 optog selskabet et nødlån på 80 mio. kr., men en efterfølgende kapitalrejsning mislykkedes. Derfor indledte selskabet i marts rekonstruktionsproces, som altså er fejlet, og i sidste uge gav selskabet op og indgav konkursbegæring.
Investorerne – herunder Norlys, AP Møller Holding og ATP – lukkede for pengestrømmen, og flertallet af medarbejderne er allerede blevet afskediget. Advokaterne Henrik Sjørslev fra DLA Piper og Boris Frederiksen fra Kammeradvokaten er udpeget som kuratorer.
- Nu skal Boris og jeg skabe os et fælles overblik. Vi starter med at holde møder med ledelsen i GHS, og dernæst vil vi orientere de ansatte om køreplanen, siger Henrik Sjørslev, der er advokat i DLA Piper, og som tidligere var udpeget som rekonstruktør.
Da rekonstruktionen blev opgivet, blev det meldt ud, at den tyske koncern Thyssenkrupp nucera var interesseret i at overtage dele af selskabet. Hvad det konkret indebærer, er endnu uklart, ligesom det er uvist, hvilke konsekvenser konkursen får for de cirka 80 medarbejdere i Kolding. Konkursboet ventes ifølge Henrik Sjørslev tidligst afsluttet om to år.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.