DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS
En tromle med en masse måleudstyr er på billedet på vej ud af det 30 tommer store gasrør. Langt det meste af gasrøret ligger nedgravet, men få steder kommer forbindelsen op til overfladen – netop for at man har mulighed for at sende en ”gris” ned og inspicere røret indefra.
Energinet

Energinet tester om gasrør kan genbruges som brintrør

Eksisterende gasledning undersøges indefra og udefra som led i udviklingen af dansk-tysk brintforbindelse. Er genbrug mulig kan de give stor besparelse.   
10. JUL 2025 7.19
Brint
Gas
Plan & Byg

Et af de to gasrør, der krydser grænsen mellem Danmark og Tyskland, kan måske blive en del af fremtidens brintinfrastruktur. Energinet er i gang med at undersøge, om røret egner sig til at transportere brint, som stiller skærpede krav til materialer og tæthed. 

Det 94 km lange og 12 år gamle gasrør mellem Egtved og Ellund bliver både inspiceret indefra med specialudstyr og blotlagt udefra ved stikprøveudgravninger. Brintmolekyler er mindre end metanmolekyler, og derfor er det nødvendigt at teste, om røret og dets komponenter som svejsninger og ventiler kan holde til belastningen. Det oplyser Energinet.

- Vi forventer, at gasforbruget i ikke bare Danmark, men Europa falder, og i fremtiden er der ikke længere brug for begge af de to gasrør over landegrænsen. Det giver rigtig god mening at genbruge det ene som en del af et dansk brintsystem. Det gør brintprojektet billigere, når der skal graves færre nye rør i jorden, og det vil sikre, at brintprojektet kan komme hurtigere i mål, siger Michael Linnemann Pedersen, afdelingsleder i Brintudvikling i Energinet. 

Inspektionen foregår blandt andet med en såkaldt ”gris” – et måleinstrument, der sendes gennem røret og opsamler data om dets indvendige tilstand. Samtidig analyseres data fra 14 udvalgte steder på strækningen for at vurdere samspillet mellem materialer og brint.

- Vi forventer, at gasforbruget i ikke bare Danmark, men Europa falder, og i fremtiden er der ikke længere brug for begge af de to gasrør over landegrænsen. Det giver rigtig god mening at genbruge det ene som en del af et dansk brintsystem. Det gør brintprojektet billigere, når der skal graves færre nye rør i jorden, og det vil sikre, at brintprojektet kan komme hurtigere i mål, siger Michael Linnemann Pedersen, der er afdelingsleder i Brintudvikling i Energinet.

Inspektionsarbejdet skal efter planen være afsluttet før sommerferien. Samtidig arbejder Energinet på en businesscase for den planlagte brintledning – kaldet ”Syvtallet” – fra Esbjergområdet til den tyske grænse. Målet er, at det danske brintsystem tages i brug i 2030.

amp

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

DOI Konference 2025
Elpriser

Elpriser leveret af elprisenligenu.dk

Priserne er uden moms og afgifter.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

https://www.doi.dk//ptx/artikel/energinet-tester-om-gasroer-kan-genbruges-som-brintroer

GDPR