European Energy har investeret mellem 2 og 2,5 mio. kr. i at frikøbe arealer til natur siden en aftale med Den Danske Naturfond blev indgået for knap et år siden. Det skriver dagbladet Børsen.
- Det har været et virkelig vigtigt projekt for os, fordi der er en stigende vigtighed af, at vi indtænker naturen i vores forretning. Og det synes jeg, at vi har formået,
siger Thorvald Spanggaard, der er executive vice president for projektudvikling i European Energy.
Aftalen indebærer, at European Energy donerer et stykke jord til Den Danske Naturfond, hver gang virksomheden udtager arealer til sol- eller vindenergi. Indtil videre har de doneret et område på ca. 18 ha., som er en del af større områder ved Vejle og i Nordjylland. Samtidig er der opstillet sol- og vindenergi på omkring 1700 ha.
- Jeg synes, det er nok til, at vi gør en forskel. Vil det være bedre, hvis vi fordoblede det? Ja, det ville det jo ud fra et biodiversitetssynspunkt,
siger Thorvald Spanggaard.
Det kommende år forventer han, at European Energy kan donere yderligere 18 ha. natur, men detaljer om nye projekter forbliver endnu uoplyste.
jel
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.