DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS
EU-kommissær for energi og boliger Dan Jørgensen glæder sig over, at EU-landene opfører mere vedvarende energi som en af de vigtige veje til at indfri målet om at reducere udslippet af drivhusgasser med 55 procent i 2030 (Arkivfoto). - Foto: Nicolas Tucat/Ritzau Scanpix

Ny rapport: EU-lande er godt på vej til at indfri klimamål for 2030

EU-landene er på vej til at reducere udslippet af drivhusgasser med 54 procent inden 2030, siger EU-kommissær.  
10. JUL 2025 6.50
EU
Klima
Politik

Klima er på det seneste blevet presset ned ad den politiske dagsorden som følge af Trumps told, krigen i Ukraine og konflikten i Mellemøsten. Alligevel er EU-landene godt på vej til at indfri et centralt mål for EU's klimaambitioner. Det viser en ny rapport fra EU-Kommissionen.

- Det er godt nyt for klimaet. Det er godt nyt for økonomien. Der er stadig arbejde at gøre, og det vil vi fortsætte med, siger EU-kommissær for klima Wopke Hoekstra.

I rapporten har EU-Kommissionen lavet en vurdering af EU-landenes nationale energi- og klimaplaner.

- Det er en vurdering af, hvad beslutningstagerne i EU-landene gør for at indfri klimamålene, siger EU-kommissær for energi Dan Jørgensen.

- Rapporten viser, at der ikke er tilbageslag for klimakampen. Tværtimod er vi på vej i den rigtige retning.

Ifølge rapporten er EU-landene med deres nuværende planer samlet set på vej til at reducere udslippet af drivhusgasser med 54 procent i forhold til niveauet i 1990.

De 54 procents reduktion er et procentpoint under EU's 2030-mål på 55 procent. Dermed skal der ikke meget til, før det lykkes at nå det vigtige mål på vej til klimaneutralitet i 2050, mener Wopke Hoekstra.

- Jeg er overbevist om, at vi kan og vil indfri målet. Vi vil fortsætte dialogen med medlemslandene og hjælpe med at sprede best practice på tværs af EU, siger han.

Ukraine-krig har sat skub i omstilling

Ifølge EU-Kommissionen har EU-landene skærpet deres planer "væsentligt" efter en opsang fra EU-Kommissionen i december 2023.

Samtidig har krigen i Ukraine sat ekstra fart på omstillingen til vedvarende energi. Krigen har betydet, at EU-landene har reduceret deres indkøb af fossil energi i Rusland og erstattet en del af den med vedvarende energi.

Nu ønsker EU-Kommissionen at tage skridtet fuldt ud. Dan Jørgensen fremlagde for nylig en køreplan for et endegyldigt farvel til russisk energi. Han fremhæver, at EU-landene samlet set opførte 78 GW vedvarende energi sidste år og i år er på vej til at opføre 89 GW.

- Dette viser, at EU holder kursen i forhold til sine klimaforpligtelser, investerer beslutsomt i overgangen til ren energi og prioriterer EU's industrielle konkurrenceevne og den sociale dimension, hedder det i rapporten.

Ifølge Dansk Industri (DI) og Dansk Erhverv bakker erhvervslivet op om udviklingen, som samtidig styrker EU's uafhængighed og sikkerhed for forsyning af energi.

- Virksomhederne investerer i den grønne omstilling og vil gerne videre af den vej, siger DI's klimachef, Anne Højer Simonsen.

/ritzau/

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

DOI Konference 2025
Elpriser

Elpriser leveret af elprisenligenu.dk

Priserne er uden moms og afgifter.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

https://www.doi.dk//innovation/artikel/ny-rapport-eu-lande-er-godt-paa-vej-til-at-indfri-klimamaal-for-2030

GDPR