DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS

Vietnamesisk olietanker tilbageholdt i Skagen: Reparationer forhindrer afsejling

8. OKT 2025 15.37
Olie
Sikkerhed
Transport

En vietnamesisk olietanker har i over to uger været tilbageholdt i Skagen Havn, fordi den ifølge Søfartsstyrelsen er i for dårlig stand til at sejle videre. Den 243 meter lange olietanker Vigo blev tilbageholdt 20. september og får først tilladelse til at sejle, når nødvendige reparationer er gennemført. Det er anden gang på få måneder, at skibet, der sejler under vietnamesisk flag, er blevet tilbageholdt i Skagen. Det skriver TV2 Nord.

Ifølge Danwatch blev Vigo første gang tilbageholdt 22. april, efter søfartsmyndighederne fandt omfattende fejl i blandt andet brand- og sikkerhedsudstyr, ikke-opdaterede søkort, tekniske svigt og defekte toiletforhold. Skibet fik i august tilladelse til at sejle til et værft i Vietnam, men kom aldrig frem. Efter et havari lå olietankeren i flere uger ud for Hirtshals, inden den blev slæbt tilbage til Skagen af flere slæbebåde.

Skibet fremgår ifølge Danwatch af Lloyd’s Liste over olietankere, der forbindes med den russiske skyggeflåde, men Søfartsstyrelsen oplyser, at Vigo ikke er omfattet af EU's sanktionsliste. Reparationen af skibets maskinlejer kan ifølge Søfartsstyrelsen tage op til tre uger.

amp

 

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//havenergi/artikel/vietnamesisk-olietanker-tilbageholdt-i-skagen-reparationer-forhindrer-afsejling

GDPR