Det er ikke kun risikoen for cyberangreb, der truer den danske energisektor. Det gør også risikoen for personer, der forsøger at trænge fysisk ind på energianlæg.
Derfor vil Energinet bruge 1,6 milliarder kroner på bedre sikring og mere overvågning af deres bygninger og anlæg rundt om i landet.
Det fortæller teknologidirektør i det statslige energiselskab Signe Horn Rosted.
- Vi skal sikre Energinets mange anlæg mod et nyt trusselsbillede. Det betyder, at de skal sikres endnu bedre, og at langt flere skal omfattes af bedre sikring end i dag, fortæller hun.
Samtidig skal Energinet også sikre, at nye krav i en lov fra foråret, som handler om at styrke beredskabet mod trusler mod energiforsyningen, overholdes.
Ekstern trussel
Signe Horn Rosted slår fast, at den største og mest aktuelle trussel i dag er fra cyberangreb. Men der er også ekstern trussel, siger hun.
- Vi har ikke oplevet konkrete situationer med sabotage på vores anlæg, men når vi så går til den her nye sikring, er det, fordi vi ser et risikobillede, hvor det begynder at ske i vores nabolande.
- Og så har vi fået en lovgivning, der tager trusselsbilledet op og stiller markante krav til os.
Energinet har omkring 360 lokationer, der består af el- og gasanlæg og bygninger. De skal alle sikres mere, end de allerede er. Ud af de 360 lokationer er 83 i kategori 5, som er den højeste sikringsklasse.
- Vores anlæg bliver inddelt i fem klassifikationer, og alt efter hvor kritisk en kategori et anlæg ender i, jo flere krav til sikring er der, fortæller Signe Horn Rosted.
Investeringen er godkendt
Pengene skal blandt andet bruges på flere kameraer og mere hegn. Men de skal især bruges på teknologisk overvågning i form af for eksempel adgangskontrol.
- Det kan for eksempel være teknologi, der kan identificere, om du har et arbejdsbetinget behov til lokationen, når du scanner dit adgangskort, ligesom det er systemer, der automatisk kan tidsstyre din adgang til et anlæg, hvis du for eksempel er tekniker og kun skal have adgang i 24 timer, forklarer teknologidirektøren.
Der vil fortsat være behov for fysiske vagter nogle steder. Men Energinet skal se på, hvor de med fordel skal være.
Bestyrelsen i Energinet har godkendt investeringen på 1,6 milliarder kroner.
Derfra skal Forsyningstilsynet godkende, at Energinets såkaldte indtægtsrammer udvides tilsvarende.
- Men det sker retrospektivt, for investeringerne løber over nogle år, så vi ansøger allerede nu, og så begynder vi at investere. Så vi sidder og ikke venter på godkendelserne, men vi har lavet nogle ret grundige analyser for at sikre, at vi er inden for rammerne af lovgivningen, forklarer Signe Horn Rosted.
Inden for to til tre år ventes den mest kritiske sikring at være på plads.
/ritzau/
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
